På vores to aftenskolehold er der mange børn, som taler godt dansk, endda efter flere år i Spanien, imens det skriftlige til gengæld kræver mere vedligeholdelse. Det er ikke så underligt eftersom de ikke lærer det i skolen til dagligt.
Vi har også flere og flere børn, som har udfordringer med at tale dansk, fordi spansk eller engelsk er deres første sprog. Ligegyldigt hvad for et niveau eleven er på, så kan Bifrostskolen hjælpe med at få mere fokus på det danske sprog hos barnet.
Vi ved det kan være en udfordring i hverdagen, at bruge energi på det andet eller tredje sprog, Netop derfor lægger vi vægt på det sociale, at barnet har det sjovt imens, og kan glæde sig til at møde til dansk, med visheden om at blive mødt der hvor det er. Så er det måske ikke så svært endda.
Der holdes læsefester når de planlagte læsemål er nået, og frikvarterne er sjove, hvor alle leger og hygger sammen på dansk.
Vi tilbyder undervisning én gang om ugen på halvanden time, og så er der lektier indimellem timerne tilrettelagt den enkelte elevs niveau
Undervisningen følger retningslinierne fra undervisningsministeriets læseplaner for faget dansk, hvor Bifrostskolen har en fuld udbygget og opdateret materialesamling.
Alle elever bliver testet to gange i læsning og grammatisk forståelse i løbet af skoleåret. De ældste elever har mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve i dansk på skolen (FSA).
Tilmeldinger foregår én gang om året i maj/juni for kommende skoleår. Holdene starter op en uge efter at skolerne går i gang i september. Prisen er 600 euro for et skoleår eller 60 pr. måned.