lidt om selvstyret læring og dokumentation hjemme hos ania.

Catt og jeg har mange fælles holdninger til hvordan det er godt at varetage samarbejdet med sin HUtilsynsførende - deri at dokumentation er et essentielt redskab til HUselvansvarlighed, og til at få afstemt en tilsynsform, der er meningsfuld for både HUfamilie og den tilsynsførendes opgave.

Selvom der er sammenfald i vores måde at dokumentere på, så er der også forskelle - naturligvis, fordi vi jo ikke er de samme personer, og vores familie ikke er ens. Derfor vil jeg skrive lidt mere specifikt om vores HUstil og dokumentation herhjemme hos os.

I skrivende stund er vores dreng for nyligt fyldt 8 år. Udfra folkeskoletænkning går han i 1. klasse. Jeg er den, der er registreret til at forestå undervisningen, og dermed den, der har kontakten med tilsyn og hovedansvaret for dokumentation og undervisningens forsvarlighed.

Vi er optaget af selvstyret læring herhjemme - med et tilknytningsbaseret perspektiv og afkonditionering af de voksne som grundfundament til at den selvstyrede læring kan være både reelt tryg og fri. (Selvstyret læring er ikke tømt for voksenansvar og støtte. Langt fra. Det vil vi skrive mere om løbende i andre indlæg).

Det vigtigste redskab i samarbejdet med vores tilsyn, og som "ledetråd" i vores hverdagsHU, er værdigrundlaget for vores HU. Værdigrundlaget er særlig vigtigt fordi vi er test og prøvefri, og ønsker en høj grad af selvevaluering og selvstyring, fremfor ydre evaluering og målstyring.

Vi har et 4 delt værdigrundlag herhjemme - et helt lille kompendium er det blevet til efterhånden.

- en intro del, der vedrører en kort introduktion til den HUlovgivning vi hører under. Vi har netop tilføjet tillægsprotokol 1 artikel 2 fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, for bedst muligt at sikre at metodefriheden smitter ind i tilsynsformen hele vejen igennem vores HUforløb. (Det er Catt, der har inspireret os til denne tilføjelse. Læs evt. mere om tilsynstilgang, HUlovgivning og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention her).

- en del, der vedrører tilrettelæggelsen af HU for vores søn specifikt. "Hjemmeværdigrundlag."

- en del, der vedrører de HUrelationer/fællesskaber vi indgår i. "Fællesskabsværdigrundlag."

- en del, der vedrører hvordan disse værdier udmønter sig i en konkret dokumentationsform.

Vi har valgt sådan en opdeling i "hjemmeHU" og "fællesskabsHU" fordi læring udfolder sig forskelligt i henholdsvis alene-kontekst, i 1-1 relation og i flere relationer/et fællesskab. For os spiller den skelnen smukt sammen og skaber høj grad af meningsfuldhed i formidlingen af vores værdigrundlag og læringssyn. Det er vigtigt for os at de værdier, der ligger til grund for vores HU, også overføres til dokumentationsform og tilsynsform. På grund af vores hensigt om en helstøbt sammenhæng mellem HUhverdag, dokumentationsform og tilsynsform har vi i værdigrundlaget inkoorporeret beskrivelse af hvordan vores værdier og vores konkrete dokumentationsform hænger sammen, og hvordan det understøtter tilsynets mulighed for at udføre sin lovbundne opgave - at føre tilsyn med forsvarlighed i hjemmeundervisningen. Jeg vil lige tilføje at værdigrundlaget ikke er en statisk størrelse herhjemme, men mere en organisk - der er blevet udvidet, ændret og tilføjet hen ad vejen. På den vis forholder vi os løbende til vores værdigrundlag, og det bliver på den vis også et redskab til afkonditionering.

Jeg deler ikke vores specifikke samlede værdigrundlag, fordi det er individualiseret så det matcher vores søn og de HUrelationer vi indgår i, og børn og familier skal ikke udleveres til verden. Og det er langt. Herunder vil jeg dele lidt om vores faglige inspirationer, og hvordan de inspirationer udmønter sig til vores konkrete HUdokumentation.

Vi har dokumentationsfri under ferier og helligdage.

Lidt mere om vores værdigrundlag -

Selvstyret læring med tilknytningsbaseret fundament betyder at vi er inspireret af Gordon Neufeld og hans formidling af blandt andet tilknytningsmekanismernes modning, sensitivitetens betydning for modning, betydningen af tilknytning til trygge voksne vs. jævnaldrende tilknytning. Kort sagt. Afkonditionering af de voksne indebærer at aflægge internaliseret institutionalisering og skoling, og give plads til den modning, der kan udfolde sig, når vi har mod på at erkende ubevidst bagage, så vi bliver frie til at træffe beslutninger og tilrettelægge vores liv udfra nogle dybere steder, der er båret af noget andet end reproduktion af ydre påvirkninger. Kort sagt. I disse forståelser er den voksne tæt knyttet til barnets/den unges mulighed for at opleve og erfare verden i eget tempo, og at tilvejebringe mangfoldige muligheder for udfoldelse og fordybelse, der gør at barnet/den unge opdager sig selv og verden i et tempo, hvor individualisering og socialisering spiller sammen, istedet for at samfundets (over)krav skævvrider barnets/den unges mulighed for at erfare og blive sig selv i et givtigt samspil med andre.

Individualiseringsprocessen er en langstrakt en, der spiller sammen med fællesskab på mange forskellige måder, ahængig af f.eks et barns/en ungs modning, personlighed, "sociale profil" (hvor på intro/ekstrovert spektrummet den enkelte ligger, hvor stor en flok det føles bedst at være i, om sanser overvældes/stimuleres i miljøet f.eks), og tilknytning er derfor ikke noget, der kun behøver fokus hos de yngste 0-3 årige børn. Det er værdifuldt at værne om sådan en modningsproces og at kunne tilpasse læring, og indtrædelse i det større samfund, derefter. Neufeld formidler ovenikøbet at denne afstemning, mellem barnets/den unges modning og indtræden i det større samfund, er en forældreopgave, der over tid er blevet "glemt" til fordel for omverdenskrav i mange lande og kulturer, og at det efterlader mange børn og unge meget sårbare idag.

Derudover er vi inspireret af vores gode gamle Grundtvig, Freinet, Peter Gray, John Dewey, og fællesskaber som Sudbury, SDE fællesskaber, og ALC - Agile Learning Centers. De demokratiforståelser og medborgerskabsforståelser, der ligger implementeret hos disse personer og organisationer inspirerer os på forskellig vis, og vi er i tillæg optaget af sociokratiske organiseringsformer som en mulig forbedring af demokratiske processer og forståelse. Vi bruger alt dette til både at beskrive vores "hjemmeværdigrundlag", og værdier for det fælles samvær og aktiviteter vi får stablet på benene sammen med andre HUfamiler.

Vores værdigrundlag er gennemsyret af saglig systemkritik. De menneskers virke og formidling, som vi funderer vores værdigrundlag på, er/var systemkritiske på hver deres måde - nogle af dem er dybt indlejret i dansk kultur, og derved understøtter vi vores HU med nogle meget velkendte og kulturelt respekterede pædagogiske forståelser. Vi oplever at det er en fordel at tilsyn er bekendt med vores systemkritik, at vi kan begrunde sagligt hvorfor vi er uenige med den retning folkeskolen har taget, de øgede krav til friskolerne omkring udarbejdelse af mål, og at vi er selvansvarlige omkring det ved at kunne tilvejebringe en relevant HUramme for vores dreng.

Den måde vi har valgt at lave vores værdigrundlag på lyder måske overvældende - men det er et fantastisk formidlings- og samarbejdsværktøj for os. Der er ligeså mange måder at lave værdibeskrivelser på som der eksisterer HUfamilier - det behøver ikke at være så omfattende som vores er. Jeg forestiller mig heller ikke at alle kontekster vil være tjent med den grad af åbenlys systemkritik som vores værdigrundlag er funderet på.

Værdigrundlagets indflydelse på dokumentation -

Grundtvig formidlede blandt andet om ordet, Freinet om den frie selvstyrede presse - vigtigheden af at skabe sine egne fritekster, Dewey om betydningen af konkrete erfaringer som grundlaget for al "højere og abstrakt tænkning", Peter Gray og Neufeld formidler, på hver deres måde, om legens betydning. Kort sagt. Alle de herrer formidler omkring naturgivne måder at lære om sig selv og verden på, og hvordan, der kan samskabes og deltages aktivt, livfuldt, sundt, næstekærligt og selvansvarligt i et demokratisk samfund, hvor det er naturligt givet at borgerne kan påvirke deres omverden og kultur, og at der skal værnes om modning, ånds- og handlefrihed.

Historiefortælling, ideudveksling, udvidelse af forståelse gennem samtaler, videns- og erfaringsdeling gennem samtaler, at kunne nedskrive sine egne tanker og historier og formidle dem, at kunne lege frit og udtrykke sig kreativt på mange måder - uden arbitrære tidsbegrænsinger, at kunne planlægge sin egen tid og sin egne projekter - alene eller sammen med andre - er grundessenserne i vores hverdagsHUliv. Da f.eks medborgerskabs og demokrati/sociokratiforståelser fylder så meget i vores grundlag, og pga. det selvstyrede perspektiv, er vores søn ikke udpræget underlagt ydre vurdering af sin læringsprogression, og vi lægger istedet vægt på selvevaluering, selvrefleksion og egenformidling - både på individ- og fællesskabsniveau, og selvfølgelig på en måde, der matcher modning og evner, og hvor der er voksne/andre til at hjælpe/facilitere. Det betyder, mere konkret, at jeg ikke nedskriver den læring jeg selv ser hos min dreng, men kun den han selv konkret formidler til mig gennem ord.

Mere konkret praktisk omkring dokumentation -

Vi har et simpelt ugepapir og en tavle med ugeoverblik. Hver søndag nedskriver vi nogle af den kommende uges forventede og ønskede aktiviteter. På ugepapiret er der også plads til at skrive om ændringer i ugens aktiviteter, og refleksioner omkring hvad, der skete og om der er noget, der skal gøres igen, gøres om, nye ideer, der er opstået, bøger der er blevet læst etc. Når vi sidder med ugepapiret om søndagen, ser vi først på ugen, der er gået, og får derudfra nedskrevet refleksioner og nye ideer, og derefter nedskrives næste uges forventede og ønskede aktiviteter. Det hele foregår på tilpasset vis - og er pt. meget enkelt pga. af vores søns alder og modenhed. Vores store tavle bruges til gengivelse af ugeplanen og også til at holde fast i de ideer og projekter, der kan få plads længere ude i fremtiden, og vi voksnes egne læringsprojekter, og familieprojekter, der ikke kun udspringer af vores søns eget initiativ. Vi finder det vigtigt at den selvstyrede læring herhjemme ikke kun baseret på vores søns initiativer, men at vi voksne også bidrager som selvstyret lærings rollemodeller - og det bidrager til en rigtig fin balance hos os at vi voksnes egne selvstyrede læringsprojekter, og fælles familieprojekter, også gives en plads på ugetavlen, og i vores HUliv. Det betyder at vores søn også ser at vi voksne kan være fordybet i egne interesser, og efterstræber ny viden, og at lære nye ting, at han også kan lære os ting, og at vi kan lære nye ting sammen. Der bliver udelukkende nedskrevet ting vores dreng selv formidler på ugepapiret - hans egne ideer, ønsker til aktiviteter, viden han vil undersøge, ting han formidler at han har lært, mødetidspunkter for aktiviteter i foreninger han har valgt at deltage i, aftaler koordineret med HUvenner osv.. Ugepapiret er fysisk og ryger i en fysisk mappe. Det skal nævnes at vores hverdag ikke er styret af ugeplanen, men at ugeplanen primært er et værktøj til den selvorganiserende- og samskabende proces som selvstyret læring er. Ugeplanen er et værdifuldt, enkelt og fleksibelt værktøj til at have et slags overblik over processer, aftaler, materialeindkøb og ideer, og samtidig have plads til den organiske udfoldelse i nuet. Ugepapiret indeholder langt fra alle de læringsforløb og aktiviteter, der foregår, men udgør et rigtig fint og retvisende indblik i vores HUliv - og bliver dermed til både et konkret læringsværktøj og dokumentation til tilsyn på en og samme tid. Vi har også valgt at have et fysisk ugepapir, for at have (hånd)skriftlighed indkooporeret i hverdagen på organisk og praktisk meningsfuld vis.

Jeg dokumenterer desuden nogle af de aktiviteter vi laver gennem billeder og video, og vores dreng laver også selv foto eller video dokumentation nogen gange. Aktiviteterne står som vidne om en alsidig undervisning, mangfoldige muligheder, tilbagevendende mønstre/traditioner, og relevant socialisering. Der indgår ikke beskrivelse af læring i dokumentationen af aktiviteter, medmindre min dreng selv har nogen input omkring hvad han har lært - og det bliver i så fald nedskrevet på ugepapiret. Det skal dertil siges at jeg ikke nedskriver alt min dreng formidler at han har lært, for det er meget hver dag, men jeg skriver det ned som matcher med de linjer, der er nedskrevet i ugepapiret, eller hvis det er noget, der vedrører et af folkeskolens kompetencemål. Jeg er igang med at opbygge en privat hjemmeside, der indeholder dokumentation af de aktiviteter vi har haft, så det er lettere at have et samlet let tilgængeligt overblik - tidligere lå aktivitetsdokumentationen i Facebookgrupper, men det ønsker jeg ikke mere. Vi dokumenterer ikke alle de ting vi laver - men måske 2-3 aktiviteter om ugen, hvor nogle af dem indgår i længere interesseforløb.

Jeg orienterer mig i folkeskolens kompetencemål, og markerer når min dreng formidler at han har lært noget, der stemmer overens med et kompetencemål, og vedlægger evt. anden dokumentation derfor. F.eks hvis vi har relevant foto eller videodokumentation. Jeg forholder mig udelukkende til kompetencemålene da det er de eneste lovbundne mål i folkeskolen pt., og følger naturligvis ikke folkeskolens niveauinddeling, men markerer læring, der matcher et kompetencemål uagtet hvilket klasseniveau det ligger på i folkeskoletermer. Jeg har lavet overblik over kompetencemålene på den hjemmeside jeg er ved at opbygge - med alle kompetencemål for alle folkeskolens obligatoriske fag. At vi orienterer os i folkeskolens kompetencemål er et solidt udgangspunkt for et fælles sprog med vores tilsyn, og en let overskuelig forsikring omkring at vores HUliv står på mål med folkeskolen.

Tilsynet får med alt dette adgang til en nedskreven punktoversigt over det min dreng selv har formidlet at han har lært - læringsprogression, overblik over hvilket af det, der matcher konkret med folkeskolens kompetencemål, og adgang til konkret at se hvordan vores aktiviteter understøtter elevrollens alsidige udvikling. For os er det en fin fin match mellem HUform og tilsynets opgave.

Inspiration -

Gordon Neufeld - Neufeld institute.

Neufelds bog - Hold on to your kids.

Alliance self directed education. Som Peter Gray har været med til at stifte.

Agile Learning Centers.

Lidt om Freinet.

Lidt om Grundtvig - artikel af Thorstein Balle.

Lidt om Dewey.