I den jødiske bevidsthed spiller ritualerne og traditionerne i Bar Mitzvah en vigtig rolle. Bar Mitzvah svarer til vor tids konfirmation, og den måde den udføres på i dag, stammer fra middelalderen. Men det fundamentale koncept i denne ceremoni kan spores helt tilbage til det første århundrede eller tidligere.
I 13-års alderen skal en jødisk dreng for første gang læse op af Torahen i synagogen og lede menighedens gudstjeneste. Og i denne ceremoni spiller hans far en interessant rolle. Her fremsiger faderen en kort velsignelse: בָּרוּךְ שֶׁפְּטָרַנִי מֵעֹנֶשׁ הַלָּזֶה (baruch shepatrani meonesh halazeh) – som oversat betyder nogenlunde således: "Salig er han, som har løst mig fra ansvaret for ham (altså sønnen)".
Indtil det tidspunkt hvor en dreng bliver en Bar Mitzvah, har faderen det fulde ansvar for sin søns oplæring og opdragelse i Torahen. Bar Mitzvah betyder nemlig ”søn af buddene” – altså Guds Bud – Torahen. Her er faderen forpligtet til at vejlede sin søn og være en tugtemester, indtil sønnen selv kan forholde sig til Torahen og leve efter den.
Det betyder selvfølgelig ikke, at han ikke længere skal adlyde sin far – men at Torahen bliver hans mest betydningsfulde og grundlæggende vejleder.
Og det er præcis dette forhold Paulus bruger som et billede og eksempel på vores forhold til Kristus og Loven (Torahen). Vi blev holdt inde under Loven, som opdrager os til livet i Kristus (ligesom sønnen var underlagt sin far) og står nu i et ansvarsforhold til Kristus – som er Lovens giver. (Gal 3,24 gl)
Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke længere skal adlyde Loven – for den blev jo lagt i vores hjerter ved Den Hellige Ånd, så vi formår at følge den. (Heb 10,16; Jer 31,31-33)
