De skønne piger fra Fifla.dk sendte mig bogen Jagtsæson som er skrevet af Heidi Philipsen, og bad mig læse den og skrive lidt om den.
Bogholderen Helgas hverdag går mest ud på at huske ting om sin afdøde veninde, som blev dræbt flere år tidligere. Helga er meget opsat på at få hævn over venindens død på trods af, at gerningsmanden ikke lever længere. Hun glemmer helt at leve sit eget liv, og ser ikke helt mennesker der er omkring hende i nutiden.
Med en undren lærte jeg Helga at kende, og blev lidt irriteret på hende. Hvad er hun for en? Hvorfor lever hun ved siden af sit liv? I fortiden? Hvorfor tager hun ikke livet i sin hånd? Så åben dog øjnene!
Sorgen og især vreden over at have mistet en kær, fylder meget igennem bogen. Sproget i bogen er finurligt og underfundigt og sætter fokus på hovedpersonens tilstand.
Da Helga rejser til Island for at besøge sin far, som hun ellers ikke har meget kontakt med, sker der ligesom noget, der løsner lidt op på det hele, og jeg glædes og føler mig lettet som læser. Jeg ville ønske de sidste kapitler om Island havde fyldt mere, da de var vildt spændende, og man kunne se og mærke hovedpersonens udvikling.
Bogens slutning ligger op til mange tanker. Det gør hele bogen sådan set, og jeg er sikker på, at hvis jeg læser den en gang til, så opdager jeg endnu flere ting, som forfatteren har lagt ind i historien til undren.
Jeg gik i gang med en forventning om, at der var noget hest og Island i den, så derfor tror jeg, at jeg ikke syntes starten var så fangende. Jeg ventede hele tiden på heste. Heldigvis kom de til sidst.
Jeg synes, at det er en spændende bog med en interessant hovedperson, der gennemgår en rejse i sit liv.
