Foto: Privat
Nogle gange er man bare heldig at finde den helt rigtige hest. Jeg husker stadig, da jeg læste en annonce på nettet om en pony, der var til salg. Ved at læse annoncen var man ikke i tvivl om, at denne pony var helt speciel. Den havde prøvet lidt af hvert og havde været hos samme ejer i flere år.
Det var shetlænderen Superman 😊 Vi spændte traileren efter bilen og susede ud til en rideskole, hvor han var til stævne. Vi så ham gå en LE dressur og min datter fik en træktur bagefter, og så var vi ellers forelskede. Vi tog Superman med hjem med det samme og har ikke fortrudt det et sekund siden. Han har været perfekt for min datter. Han har været med til alt, og hun kunne fra første dag ordne og ride ham selv. Dengang var hun 4½ år.
Senere, da min datter var 6 år og hendes ben var alt for lange til Superman, fandt vi en ældre islænder, Freyja fra Isafold, som også var en hest med et hjerte af guld og som tog små skridt, så min datter altid kunne sidde fast på ryggen, lige meget om der var sadel på eller ej. Freyja har sammen med min datter været med til alt, hvad man kunne forestille sig. Nu rider min datter rundt på en stor hoppe, Esja, med større motor og bevægelser.
Jeg er så taknemmelig for de heste, der har krydset min vej igennem livet og nogle sætter sig bedre fast i hjertet end andre. Mens jeg voksede op, brugte jeg ubevidst mine heste til at bearbejde min sorg over at have mistet min far.
