Foto: Mette Damm Bak
Da jeg selv red som ung, var der ikke noget, der hed ryttertræning. Det var kun hesten, der skulle være i god form. Når vi efter ridning sad i rytterstuen, blev der kørt alverdens kager og slik ind, men vi hoppede dog gladelig på jernhesten for at komme frem og tilbage mellem hjem og opstaldningssted.
Jeg skridter rigtig meget, når jeg rider. Det er så dejligt afslappende og hyggeligt, og der er helt sikkert plads til forbedringer, hvis jeg gør noget ved min egen krop. Mon min hest kan mærke det, hvis jeg træner? Jeg synes jo altid min Otto-hest går som en stjerne. Kan han mon gå endnu bedre?
Så altså…. i gang skal jeg, og derfor kontaktede jeg en fysioterapeut og fik stablet en aftale på benene om ryttertræning en gang hver anden uge i den lokale skoles gymnastiksal. Vi skal både have gymnastikbold og yogamåtte med. Det er noget med udholdenhed, styrke, stabilitet, mobilitet og afspænding. Ja, det lyder da lidt farligt, tænker jeg :-D
