Vi blev taget godt imod i sekretariatet af glade, hjælpsomme folk. En sød pige havde kapret en boks til min datters hest, så inden længe var alle ting på plads, og banen skulle afprøves. Der var virkelig mange i hallen i begge retninger og forskellige tempi. Jeg var aldrig kommet rundt derinde på en hest, eller også havde jeg lukket mine øjne og håbet på det bedste. Der var dog også nogle, der red sammen, men vist nok uden, der skete skade på nogen. Det var som om festen allerede var i gang, selv om stævnet egentlig ikke var begyndt.
De efterfølgende dage var fyldt med lækre heste på banen, salg af udstyr og sandelig også om der ikke var en sang helt specielt lavet til Icehorse Festival. Der var foredrag alle dagene, men jeg deltog desværre ikke i nogen af dem. Jeg kan simpelthen ikke sidde der for en lukket dør, når der er heste i salen, selvom der var flere af foredragene, jeg egentlig gerne ville have hørt. For mig er sådan nogle dage for vilde. Jeg elsker det. Det er blandingen af heste, fest, stald, masser af folk man kender, rideudstyr og også lidt mad, som der var en bredt udvalg af, hvis man havde den lidt store pung med 😉. Heldigvis blev der ikke sagt noget til, at man havde en lille madkurv med hjemmefra.