2016, www.wayoflife.org, fbns@wayoflife.org, 866-295-4143)
I 2016 blev det meddelt, at 1960'ernes store rocklegende Bob Dylan havde vundet Nobels litteraturpris. Han er den første musiker som nogensinde har fået den prestigefyldte pris. Dylan krediteres for "at have skabt nye poetiske udtryk inden for den store amerikanske sangtradition".
Bortset fra hans korte tid som en "kristen" sangskriver i begyndelsen af 1980'erne, har Dylans musik præsenteret spørgsmål uden svar, hvilket er, hvad denne verden elsker og anerkender. Blandt Dylans numre, kan heriblandt nævnes "Blowin' in the Wind", som blev gjort berømt af Peter, Paul og Mary i 1963 og blev brugt som en krigsprotest og borgerrettigheds hymne.
Sangen er sidenhen blevet opført og genindspillet af hundredvis af grupper og er i dag en af de mest berømte evergreens overhovedet. Den består af en række spørgsmål, som kredser om de menneskelige vilkår, som fx "hvor mange gange skal kanonkuglerne flyve, før de for evigt forbydes?" Efterfulgt af linjen, Svaret på dette er, "at det står helt hen i tågen". Med andre ord: det er der ingen der rent faktisk kan svare på...!
Men der er faktisk helt klare svar at få på livets helt store spørgsmål, og svarene er at finde i Guds Ord, den Hellige Bog, Bibelen.
I 1978 bekendte Dylan sig offentligt som en tro efterfølger af Kristus, i en Vineyard menighed i Californien, men det var nu kun kun ganske kortvarigt. Inden for ganske få år fornægtede han sin kristne tro og vendte tilbage til sin oprindelige eklektiske religiøse livsfilosofi og rock & roll-livsstil. I San Luis Obispo (California) er Dylan den 16. marts 1983 blevet citeret for at sige følgende:
"Hvem siger at jeg er en kristen? Lig Gandhi, er jeg en kristen - jeg er jøde, jeg er muslim, jeg er en hinduist. Jeg er en humanist".
I 1997 fremkom Dylan med følgende udtalelse til David Gates fra Newsweek magazine: "Dette er er hvad min religiøsitet handler om. Dette er den bare sandhed: Jeg finder religiøsiteten og filosofien i musikken. Jeg finder det ikke andre steder. Sange som 'Lad mig hvile på en fredfyldt bjergtop' eller 'Jeg så lyset' - det er essensen i min religion. Jeg holder mig ikke til rabbinere, prædikanter eller evangelister. Jeg har lært mere gennem musikken, end jeg har lært fra andre sammenhænge. Sangene er mit livs leksikon. Jeg tror på sangene". (Dylan Revisited ", Newsweek, 6 oktober 1997).
Det er et trist og meget tomt fundament for et menneskes tro. Hvis man er en sand og troværdig kristen, skammer man sig ikke over at kende Jesus og vil stå ved sin tro og overbevisning, for som der står skrevet:
”Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer." (2 Tim1:12)
Og hvorfor er det ,at det sker? Fordi mange bliver præsenteret for et letkøbt evangelium, hvor man ikke bliver bedt om at sætte sig ned og beregne omkostningerne.
