BAG DUGGEDE RUDER
Råds og tips til at undgå dug på indersiden af dine vinduer
Rigtig mange danskere har problemer med dug på indersiden af vinduesruderne i hjemmet. Måske er du en af dem og er på jagt efter gode råd og tips til, hvordan man bedre kan undgå våde, duggede ruder, som det kan være besværligt og tidskrævende at tørre af.
Læs med herunder og lær mere om, hvordan kondens og dug opstår på vinduer samt hvad du skal gøre for at undgå det, så du får tørre, glasklare vinduer.
Hvorfor og hvorfra kommer dug og kondens?
Dannelsen af dug og kondens på indersiden af dine vinduesruder kan skyldes flere ting. F.eks. kan det skyldes, at dine vinduer ikke er godt nok isoleret, eller måske får du ikke luftet tilstrækkeligt ud, men uanset hvad, så kommer du ikke af med fugten i luften.
Fugt i luften hjemme i din bolig kommer fra dig selv og det, du foretager dig. Både mados, damp fra brusebadet, sved og endda din udånding bidrager til boligens relative luftfugtighed.
Den relative luftfugtighed
Begrebet “den relative luftfugtighed” dækker over forholdet mellem den aktuelle vanddamp i en luftmasse og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen kan indeholde. Den relative luftfugtighed afhænger af luftmassens temperatur og tryk og angives i procent.
Vintervanskeligheder
Det er ikke sikkert, at du altid oplever problemer med dug og kondens på ruderne, men kun plages af det i perioder. Et kvalificeret gæt på, hvilken periode dette ville være, er vinterhalvåret. Det er nemlig sådan, at når temperaturerne falder i efteråret og om vinteren, så bliver din ejendoms ydervægge, vinduer, tag, etc. nedkølet.
Dette skaber en kontrast med husets indvendige varme og heri fortættes fugten i luften, hvilket kan ses på vinduesruder og nogle gange også vægge, som bliver våde af dug og kondens.
Hvad kan du gøre?
Alle fagfolk og indeklimaeksperter er helt enige om, at grundig og hyppig udluftning er løsningen på problemet. Så har du problemer med dug og kondens på indersiden af dine vinduesruder, burde du opleve forbedringer ved at lufte ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter per gang.
Du kan faktisk nemt holde øje med boligens relative luftfugtighed ved at investere i et hygrometer. Gør du det, så er målet at holde den relative luftfugtighed på under 50-55 % i hele vinterhalvåret fra november til maj ved hjælp af udluftning og opvarmning.
Derudover er der også en række mindre tiltag, som du kan skæve til, hvis du gerne vil gøre en god indsats og undgå duggede ruder.
1) Tænd altid emhætten, når du laver mad. Dette vil både hjælpe på luftfugtigheden og mindske “mad-lugt”
2) Sørg for at lukke døren ud til badeværelset, når du er i bad. Dampen fra det varme vand skal ud gennem blæseren eller vinduet på badeværelset og ikke ud i stuen.
3) Hæng ikke vasketøj til tørre indenfor. Tør tøjet uden, hvilket i øvrigt er sund for tøjet, da solen stråler dræber bakterier, som har overlevet selve vasken.
4) Tilstop ikke udluftningsventiler og blæsere i vinduer og ydervægge. Disse skal altid være fri og kan med fordel gøre rene for støv en gang imellem.
5) Husk at lufte ekstra godt ud, når fyringssæsonen starter - også selvom det er koldt.