Ambrosius, blev født ind i en romersk embedsfamilie og var biskop i Milano i Italien, år 374-397. En legende fortæller, at en bisværm landede på hans ansigt, da han var spæd og efterlod en dråbe honning. Hans far anså dette som et tegn på fremtidig veltalenhed. Han blev derfor uddannet i Rom for at kunne følge i sin fars fodspor.
Ambrosius havde en stærk indflydelse på Augustin og var medvirkende til Augustins kætterske afsporing.
På grund af hans engagement i fortidens mange vranglæresætninger, har hans skrifter været påklaget både hos paver og katolske råd. Det har ikke forhindret Den Katolske Kirke i at gøre ham til en helgen og en kirkefader.
- Ambrosius brugte den allegorisk-mystiske metode til sin bibelfortolkning efter at være blevet påvirket af Origenes og Philo.
- Han lærte, at kristne skulle være Maria hengivne. Opmuntrede klostervæsenet, og troede på bøn til de afdøde hellige.
- Han mente, kirken havde magt til at tilgive synder.
- Han troede Herrens nadver var Kristi offer.
- Han lærte, at et liv som jomfruelig var mere helligt end ægteskab og opfordrede, så vidt muligt, de unge kvinder til ikke at gifte sig. Hans undervisning i dette hjalp med til at bane vejen for det katolske klostersystem.
- Han forfulgte jøderne. I 388 blev en synagoge nedbrændt i Callinicum ved Eufrat på initiativ af biskoppen i Edessa. Kejser Theodosius 1. krævede gerningsmændene straffet, og synagogen genopbygget på biskoppens regning. Da greb Ambrosius harmfuldt ind: En kirkens mand skulle ikke tvinges til at bygge en synagoge, "et vantroens og ryggesløshedens sted": "Jeg erklærer, at jeg har stukket synagogen i brand, ja, at jeg har givet ordre til det, for at det ikke længere skulle være et sted, hvor Kristus blev fornægtet," skrev han. Ambrosius fik tvunget kejseren til at lade gerningsmændene gå fri. Det var igennem Ambrosius' prædikener, at Augustin blev omvendt til kristendommen. http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Ambrosius
