Eusebius indsamlede Origenes’ skrifter og fremmede hans falske lære: "Uanset hvilke beviser der findes på, at Origenes og hans skole forværrede rigtigheden af Skriften, er det i samme omfang klart, at Eusebius accepterede og forevigede denne skade". (Ved at samle hans skrifter) (Discussions of Robert Lewis Dabney, I, p. 387).
Konstantin den Store, der havde sammenlagt kirke og stat i Romerriget og som dermed lagde fundamentet til etableringen af den romersk-katolske kirke, hyrede også Eusebius til at producere nogle eksemplarer af det Nye Testamente på græsk. Frederick Nolan og andre autoriteter har siden hen anklaget Eusebius for at have foretaget mange ændringer i Skriften:
"Som det således fremgår, manglede Eusebius ikke bemyndigelse, ligesom det også fremgår, at han heller ikke selv manglede viljen til at foretage disse ændringer i den hellige tekst, som jeg har tilladt mig at anklage ham for." (Nolan, Inquiry into the Integrity of the Greek Vulgate, p. 35).
Mange af de konstaterede mangler i moderne versioner kan spores tilbage til denne periode, herunder Markus 16,9-20 og Johannes 8,1-11. Efter intensiv efterforskning konkluderede Frederick Nolan, at Eusebius "Udelod disse afsnit i hans udgave” (Nolan, p. 240).
Ovenstående skriftsteder, som blev udeladt, har den danske oversættelse af Bibelen også noteret sig. Dem finder vi i Bibelen i de små noter under Skriften.
Faktisk har mange tekstuelle autoriteter identificeret Vaticanus og Sinaiticus – manuskripter, som er så agtet af moderne tekstkritikere - som værende netop de to udgaver af Nye Testamente på græsk, som Eusebius står bag. Disse manuskripter indeholder også de falske apokryfe skrifter, Hyrden af Hermas og Barnabas brev. Origenes havde medregnet disse to uinspirerede og fantasifulde bøger som tilhørende den kanoniske Skrift (Goodspeed, The Formation of the New Testament, p. 103).
