Grethe Livbjerg voksede op i et strengt indremissionsk hjem, men følte sig ofte ”angst og trist” – ”bange for at blive fortabt”. Hendes far led af depressioner, det meste af hende barndom. Det var i denne tilstand hun fik sin første religiøse oplevelse: ”Alt var strålende” og hun mærkede ”de snævre religiøse rammer sprængtes” – hun fik et indre løfte: ”Engang!” (ville hun opleve denne tilstand!) Men hvor førte denne oplevelse hende så hen?
Hun var og forblev en helhjertet katolik, indtil hendes død i starten af 2019. Hun blev 92-år. Hun var kendt for at have bragt retræter til Danmark! Desuden har hun skrevet om den katolske mystiker og munk, Johannes af Korset, der døde som 49-årig i 1591 i Úbeda. Det var præcis i denne katolske by, hun senere fik sine møder med ”Jesus”.
Hun fortæller, at først da hun begyndte at læse hans skrifter ”begyndte hun at forstå, at han (hendes far) ikke ville have været sin depression foruden” – en depression, som havde gjort livet surt for resten af familien.
Johannes af korset - katolsk helgen og kirkelærer – levede nemlig et strengt asketisk liv, hvor han mishandlede sit legeme så forfærdeligt, at han, ifølge Catholic Encyclopedia, ”to gange blev reddet fra den visse død, ved indgriben fra den Hellige Jomfru”. (Jomfru Maria) (Talbot, The Way of the Mystics).
Læs her: Den romersk / katolske askese
I stedet for at opleve frihed - ved at lade Åndens frugt herske (hvoraf ”glæde” er en af dem) - er selvpineriet blevet gjort til en dyd i Den Katolske Kirke… Ja, man mener ligefrem, at asketiske praksisser er nødvendige for et helligt liv - for legemets kødelige lyster er onde – siges det. Men hvilket bedrag - for Jesus kom for at sætte fanger i frihed – hvilket selvfølgelig også gælder depressioner, angst og sorg! Det er hans løfte at føre os fra mørket ud i lyset – i glæde og i frihed:
Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ”Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand”. (Joh 7,38)
Djævelen så sit snit til at benytte sig af situationen… han udvalgte en lille pige med en depressiv far – bundet ind i angst og sorg – som var forpligtet til at leve et helligt liv - uden selv at have haft et møde med den opstandne Frelser. Han brugte hende til at bringe okkult praksis ind i de kristne rækker.
Hun blev aldrig født på ny, og var derfor ikke i stand til at tjene Gud i ”Ånd og sandhed”. Hun havde kun sin barnedåb at falde tilbage på, og den var ikke sket i kraft af egen bekendelse - da hun jo kun var et spædbarn. Hun blev, godt nok, døbt til syndernes forladelse – men det giver ingen mening, da et spædbarn ikke kan synde. Og senere havde hun kun sakramenterne at falde tilbage på – en oblat og et glas vin – jordiske redskaber, der ikke var i stand til at ændre hendes hjertes uomvendte tilstand.
Men også jeg har oplevet større åndelige kræfter, andre steder, end i den kristne tro – fx da jeg gik ind og hørte musik på YouTube, som en asatroende havde formidlet. Der var så stærkt et åndeligt nærvær, at jeg havde svært ved at ryste det af mig igen. Jeg besøgte også engang Fødselskirken i Betlehem, i Israel – hvor jeg måtte styrte ud i hast, pga. af et mægtigt åndeligt nærvær, som jeg godt vidste ikke var fra Gud.
At påstå at Helligånden befinder sig iblandt afgudsdyrkerne er en bespottelse – på linje med den utilgivelige synd, farisæerne begik, da de tilskrev dæmonernes fyrste, Beelzebul, de gerninger som Helligånden stod bag. (Matt 12,22-32)
Lad os heller ikke glemme Bibelens advarende ord i en alvorlig tid, inden Antikrists komme: Hvis nogen da siger til jer:
Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. (Matt 24,23-25)
Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt. (2 Thess 2,9-12)
