Hieronymus blev indkaldt af Damasus, biskoppen af Rom (også kaldet Pave Damasus 1), til at producere en standardbibel på latinsk. Projektet blev afsluttet mellem år 383 og 405 og blev den Bibel, som blev vedtaget af den romersk-katolske kirke. Den kaldes almindeligvis den latinske Vulgata (Dvs. almindelig).
Vor tids tekstkritiker Bruce Metzger siger, at de græske manuskripter som benyttedes ”Tilsyneladende tilhørte den alexandrinske teksttype" (Metzger, The Tekst of the New Testament, p. 76). Det betyder, at de var i samme familie, som dem, der senere dannede grundlaget for de moderne versioner. Kenyon og Robinson bekræfter også dette (Kenyon, The Text of the Greek Bible, p. 88; Robinson, Ancient Versions of the English Bible, p. 113).
Det betyder, at Hieronymus latinske Vulgata, som blev vedtaget af Rom, repræsenterer den samme teksttype, som den kritiske græske tekst bag de moderne versioner gør. Disse fjerner almindeligvis "Gud" fra 1. Tim 3,16 og indeholder mange forvridninger af Skriften.
Sådan står der i den gode engelske version (KJV):
”And without controversy great is the mystery of godliness: God was manifest in the flesh, justified in the Spirit, seen of angels, preached unto the Gentiles, believed on in the world, received up into glory” (1Tim 3,16).
I den danske oversættelse står der ”han” i stedet for ”Gud”.
Hieronymus var, i det hele taget, et menneske som var dybt inficeret af falsk lære:
- Han efterlevede den falske lære om askese, idet han troede, at cølibat var langt mere åndeligt end ægteskab, og krævede at kirkeledere forblev ugifte. James Heron, forfatter til The Evolution of Latin Christianity, bemærkede, at "ingen anden enkeltperson gjorde så meget for at gøre klostervæsenet populær i de højere samfundslag" (Heron 1919, pp. 58)
- Han troede på dyrkelse af "hellige relikvier" og knogler fra afdøde kristne, som han mente havde åndelig kraft, som blev fastholdt i de fysiske rester (Heron, pp. 276, 77)
- Han havde en ledende og indflydelsesrig andel i at "åbne sluserne for påkaldelsen af helgener," og ”underviste” klart og eftertrykkeligt, at de hellige i himlen hører menneskers bønner her på jorden, og går i forbøn på deres vegne og sender dem hjælp ovenfra (Heron, pp. 287, 88). Dette er en meget farlig praksis, fordi man dermed overtræder Guds lov som siger: ”Hos dig må der ikke findes nogen, som… […]… søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags…” (5 Mos 18,10-12)
- Han lærte, at Maria var Evas modstykke, ligesom Kristus var modstykke til Adam, som ved sin lydighed blev medvirkende til forløsning af den menneskelige race (Heron, p. 294). Han lærte også, at Maria var evig jomfru. (Heron, pp. 294, 95).
- Han troede på velsignelse med ”vievand” (Heron, p.. 306)
- Han retfærdiggjorde dødsstraf for "kættere" (Heron, The Evolution of Latin Christianity, p.. 323)
- Ved siden af sin bibeloversættelse skrev han en bibelfortolkning, førte teologiske diskussioner, skrev historiske tekster og oversatte flere værker. Der er også bevaret talrige breve fra ham. Uden at nævne sine kilder skrev han næsten ordret af efter Origenes, Tertullian og Porphyrios, og af samme grund fik han tilnavnet "afskyelig løgner". Han drev hetz mod jøder og kristne af anden observans og kaldte dem "svin", "djævle" eller "helvedes slagtekvæg".
- Da han, i vidt omfang, også drev sin "sjælesorg" hos de adelige, romerske damer på det seksuelle område, blev præsteskabet jaloux. Da én af hans piger døde under mystiske omstændigheder, blev Hieronymus holdt ansvarlig af folket i Rom. Selv om der ikke blev ført nogen form for bevis for, at han var skyldig i dødsfaldet, bragte undersøgelserne hans seksuelle aktiviteter for dagen, og det gjorde hans fortsatte tilstedeværelse i Rom umulig. http://da.wikipedia.org/wiki/Hieronymus
Hvad angår hans ånd og karakter blev han beskrevet med disse ord - endda af en historiker, der havde stor respekt for ham: “Hvilket irritabelt og bittert temperament, hvilken voldsom ukontrolleret lidenskab, hvilken intolerance og ånd af forfølgelse, og hvilken omskiftelig adfærd" (Schaff, History of the Christian Church, III, p. 206)..
Det er indlysende, at Hieronymus havde inddrukket mange af de falske lærdomme, som til sidst førte til den praksis af rodfæstede og falske lærdomme, som findes i den romersk-katolske kirke.
