Johannes Chrysostomos (347 – 407) var en fremtrædende biskop i Konstantinopel og var en særdeles veltalende forkynder af sandhed og kærlighed. Han var berømt for sin retorik og prædikenkunst. Navnet Chrysostomos, som betyder «guld i mund», henviser til hans veltalenhed. Han blev også anset for at være en af de største kirkefædre. Han blev patriark i 398 i den græske del af Den Katolske Kirke.
- Han troede på "virkelig tilstedeværelse" i messen, og at brødet bogstaveligt var Jesus Christ.
- Han lærte at kirketraditionen har lige så stor autoritet som Skrifterne.
Men han var også kendt for sine angreb imod jøderne, hvor han holdt otte ”Prædikener mod jøderne” i Antiokia. Her mærkede man tydeligt Chrysostomos’ had. (Malcolm Hay, Roots of Christian AntiSemitism, Liberty Press, 1981):
“Synagogen var… en kriminel forsamling af jøder… et mødested for Kristus-mordere… et sted som er værre end en smugkro… et røverkuld; et hus med et tvivlsomt rygte, et sted hvor uretfærdighed holder til, djævles tilflugtssted, et fortabelsens svælg og afgrund.” (s 28).
