Kyrillos var "patriark" i Alexandria og understøttede megen af den falske lære, der førte til dannelsen af Den Katolske Kirke. Det kan derfor ikke undre nogen, at han blev kåret som helgen i Den Romersk-katolske Kirke, i de orientalsk ortodokse kirker og i de øst-ortodokse kirker. I 1883 blev han kåret til kirkefader.
Kyrillos var født i Alexandria, hvor hans onkel Theofilos var patriark 385 - 412. Som ung levede han i flere år hos munkene i de nitriske bjerge, uden at han derfor var tilbøjelig til at ofre verden og dens lyst; hjemkommen til Alexandria blev han præsteviet, og tre dage efter sin onkels død blev han patriark. Med ham begyndte Alexandrias biskopper at vinde verdslig magt ved siden af den kirkelige.
Kyrillos skyede intet, men forsvarede det han anså for sandhed, og han var uforsonlig over for sine modstandere. Den kejserlige præfekt i byen var hans fjende, og på hans side stod jøderne - på Kyrillos side stod pøbelen; jøderne blev fordrevet i år 415 af de såkaldte ”kristne”. Her myrdede de bla. en hedensk kvinde, Hypatia.
Han fremmede dyrkelse af Maria og kaldte hende Theotokos eller Gudbæreren. (Theotokos, eller Gude-føderske, bliver ofte ukorrekt oversat til ”Guds mor”, og er iblandt de trinitariske kristne, en almindelig titel for jomfru Maria. Titlen blev defineret dogmatisk ved konsilet i Efesos i 431). Den græske formulering, Theotokos, var rettet imod nestorianismens lære om at Maria kun havde født Kristi menneskelige natur til verden og ikke den guddommelige. Mod dette blev det fremholdt at Kristus er uløseligt både sand Gud og sandt menneske. Theotokos blev en særligt fremtrædende titel for Maria i de østlige liturgier.
I 412 iværksatte Kyrillos forfølgelser imod de kristne Donatister.
