I stedet for at være opmærksom på tidens tegn og den sidste store forførelse, mener rigtig mange kristne i dag, at vi i stedet burde stå sammen om alt dét, der ”forener”. Disse ord minder mig om filmen ”Som en tyv om natten” - en film som KKR i tidernes morgen lancerede, og som mange af os tog ret alvorligt.
I denne film, som omhandler endetidens bortrykkelse, blev Antikrists regime meget betegnende kaldt for ”Unite”. Og her, kære kristne venner, skal vi være på vagt, for Satans ”mantra” i disse sidste tider er netop ”enhed”. Og hvorfor nu det? Fordi det er ved enhedstanken, at Satan forbereder menneskeheden til den sidste og ultimative forførelse.
Disse kræfter var allerede virksomme på Paulus’ tid, og de vil tage til i endetiden, som veer før en fødsel. Ved at forene det politiske med det religiøse, gør verden sig klar til Antikrists indtræden på den religiøse og politiske verdensscene. Her vil han forene disse to magter og dermed gøre sig til herre over Guds skaberværk og Guds folk, således at hele verden til sidst vil give plads til Antikrist…
POLITISK vil han bla. - gennem det større pres som kommer fra Islam - gøre os klar til at acceptere et system, der fører kontrol med menneskeheden, således at mennesker, rent politisk og i langt større grad, ser behovet for at stå sammen imod terrorismen. På denne måde skabes en enhed, der forener en politisk magt med en økonomisk og militær magt. Jordens folk vil - i frygt for terrorangreb - acceptere en samlet verdensorden, der både kan og vil skabe fred og sikkerhed.
HUMANITÆRT skabes der, gennem stadig tiltagende naturkatastrofer, såsom hungersnød, jordskælv og den globale opvarmning, en forståelse af at stå sammen, for på denne måde at ”redde kloden og menneskeheden”
RELIGIØST benytter Satan sig af den fremherskende længsel efter vækkelse. Mange af de kristne, som er blevet lunkne og frafaldne, finder trøst i den falske overbevisning, at Gud gennem ”enhed” vil skabe vækkelse – både i eget og andres liv. Her begynder de kristne at sælge ud af Guds Ord for at opnå den ”enhed” de mener, der skal til. Her gøres Guds Ord relativt; underordnet enhedstanken.
Derfor må ”den sunde lære” som ellers fremelsker gudsfrygt, underordne sig dét langt større og ædlere, nemlig en verdensomspændende vækkelse med mantraet: UNITE!
DETTE VIL ENDE OP I ET SAMARBEJDE MED DEN STORE SKØGE.
Denne skøge vil ifølge Skriften:
- Tale gudsbespottelige ord – Jøderne beskyldte Jesus for at tale gudsbespotteligt, da han gjorde sig Gud lig – fordi de ikke troede på, at han var den, han var! Selvom Paven kun er et dødeligt menneske, kalder han sig selv for Guds stedfortræder – hvilket er en gudsbespottelig tanke.
- Skøgen vil have de helliges blod på sine hænder. (Den Katolske Kirke menes at have myrdet og torteret mellem 50-100.000.000 mennesker, som ikke ville underlægge sig katolicismens falske lære)
- Skøgen er pyntet med guld, ædelsten og perler (Dette kendetegner Den Katolske Kirkes enorme rigdomme; rigdomme, som for en stor del er opbygget på aflad)
- Skøgen der rider på dyret repræsenterer en religiøs og politisk sammenslutning, som i sidste ende vil blive skæbnesvanger for Skøgen selv. (Åb 17,16)
Ovenstående burde være nok til at kunne godtgøre, at der ikke findes andre såkaldte ”kirker” på verdensplan, som i den grad matcher betegnelsen: DEN STORE SKØGE.
Hyrdernes ansvar:
Tilbage sidder menighedens ledere med et enormt ansvar. Ansvar for Gud folk… ansvar for at forkynde Guds Ord ret, så ingen går fortabt… ansvar for at give Guds folk deres kost i rette tid. Den forvalter, der ikke sørger for at give Guds folk mad i rette tid vil dele skæbne med hyklerne, hvis plads er i Ildsøen. (Matt 24, 45-51)
En af fortidens hellige skriver i den forbindelse:
”Satans apostle er ikke værtshusholdere og hvide slavehandlere, men, for størstedelen, ordinerede præster. Tusinder af dem der optager vore moderne prædikestole, er ikke længere beskæftiget med at forelægge det fundamentale i den kristne tro, men har vendt sig fra sandheden og givet fabler opmærksomhed. I stedet for at forstørre syndens afskyligheder og fremhæve dens evige konsekvens, formindsker de den ved at erklære, at synd mere er en form for ignorance eller afholdelse fra det gode.
I stedet for at advare deres tilhørere om at ”fly for den kommende vrede” gør de Gud til en løgner ved at sige, at han er for kærlig og barmhjertig til at sende nogen som helst af hans skabninger til evig pinsel”
Her står mange under samme anklage, når de anerkender Den Katolske Kirke som en sand Kristi Kirke? – bilder vi virkelig os selv ind, at det er ægte ”kærlighed” at lade katolikkerne forblive i deres afgudsdyrkelse og i deres gudsbespottelse?
Er det ”kærlighed” at klappe de fortabte på skulderen, på vej ud over afgrundens rand - og bedyre, at de er gode nok, ”når bare de elsker Jesus”? Skal der skabes ”enhed” for enhver pris? … og også på bekostning af menneskers fortabelse? Burde man ikke fortælle katolikker, at Gud hader deres synd, og at de må vende om, mens tid er, så de ikke går fortabt?
Hvad kendetegner egentlig et kristent broderskab? Kan det ”broderskab” som påstås at være mellem pinsekristne, karismatikere, katolikker og de ortodokse VIRKELIG være Helligåndens værk! Nej, Helligånden taler ikke af sig selv - men minder os om alt hvad Jesus har sagt (altså Jesu lære). Spørg derfor dig selv: Ser vi nogen steder i Bibelen, at Jesu disciple dyrkede og ærede ”Jesu Moder”? Ser vi nogen steder, at de indsatte en ”ufejlbarlig pave”, i Jesu sted?
Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. (Åb 18,4)
