Findes Himmeldronningen i Bibelen?
Dyrkelsen af en himmeldronning er ikke et ukendt fænomen i Bibelen! I Jeremias bog, spørger Gud profeten:
Kan du ikke se, hvad de gør i Judas byer og Jerusalems gader? Børnene samler brænde, fædrene tænder ild, og kvinderne ælter dej, så de kan lave offerkager til Himmeldronningen?" (Jer 7,17-18; Jf. Jer 44,17)
De dyrkede ikke kun mandlige afguder, såsom Baal og Molok, men altså også en himmeldronning. Hende dyrkede de også, da de drog videre til Egypten. Endvidere blev dyrkelsen af den kvindelige afgud Isis, der oprindeligt kom fra Egypten, etableret i Rom. Et velkendt motiv er den tronende Isis med Horus-barnet på skødet. Hun afbilledes også med en krone på hovedet.
Børnene samler brænde, fædrene tænder ild og kvinderne ælter dej, så de kan lave offerkager til Himmeldronningen og udgyde drikofre for andre guder og krænke mig (Jer 7,18)
Jeremias sagde til hele folket og til alle kvinderne: »Hør Herrens ord… I og jeres hustruer aflægger løfter… og vi vil holde de løfter, vi har aflagt, og tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende.
Men hør nu Herrens ord: … Jeg sværger ved mit store navn, siger Herren … Jeg våger over dem til ulykke, ikke til lykke. Alle judæere i Egypten skal udryddes fuldstændigt af sværd og sult. Kun nogle få skal undslippe sværdet og vende tilbage til Juda fra Egypten ... (Jer 44,24-30)
Hvorfor skaber I stor ulykke for jer selv, så I bliver udryddet fra Juda, mænd, kvinder, børn og spæde, og der ikke bliver nogen af jer tilbage? I krænker mig med jeres hænders værk og tænder offerild for andre guder i Egypten, hvor I er kommet for at bo som fremmede. Derfor bliver I udryddet, og derfor bliver I til forbandelse og spot blandt alle jordens folk. (Jer 44,7-8)
Nævnes der en ”Himmeldronning” i Ny Testamente?
Hvis læren om Maria er sand, bør den findes i Det Nye Testamente, ikke sandt? Hvorhenne ser vi at Maria omtales som en himmeldronning? Generelt må vi sige, at Maria ikke har den største spalteplads… og at ingen af apostlene nævner den påståede særskilte position, som katolikker giver hende. Men iflg. katolsk lære er Maria præsenteret i Åbenbaringsbogen i et syn, som Johannas får på Patmos:
Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer (Åb 12, 1-2).
Hvem er denne mytiske skikkelse? Lige fra oldkirken har katolske teologer tolket synet, som Jomfru Maria, der kommer og ”redder” de kristne. Men det er en grundlæggende viden, at Gud ofte omtaler Israel som en kvinde og tiltaler Israel og Jerusalem i hunkøn (Jf. fx Jer 3,6-10; ES 54; 62,4).
Ang. sol, måne og 12 stjerner må vi lade Skrift belyse Skrift: Ser vi andre fortilfælde, i Guds Ord? Ja, det gør vi! Vi ser, at landet Israel tidligere er blevet kendetegnet ved bla. sol, måne og 12 stjerner. I første Mosebog læser vi beretningen om Jakobs sønner, som Gud kaldte til at være Israels 12 stammefædre. Her fik Jakobs søn Josef en profetisk drøm om fremtiden:
Så havde han (Josef) igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: »Nu har jeg igen haft en drøm: Jeg så solen, månen og elleve stjerner bøje sig for mig.« Da han fortalte sin far og sine brødre den, skældte hans far ham ud og sagde til ham: »Hvad er det for en drøm, du har haft? Skulle jeg og din mor og dine brødre virkelig komme og bøje os for dig?« Hans brødre blev skinsyge på ham, men hans far glemte ikke drømmen. (1 Mos 37,9-11)
Der kan ikke herske tvivl om, at Johannes, i sit syn – og som indeholder de samme symboler - straks må have tænkt på Israel, da han så kvinden omgivet af sol, måne og de tolv stjerner: Et symbol på Israel og de tolv stammer. Johannes var fra barnsben oplært i skriften og var kendt med beretningen om Josef og hans brødre. I ovenstående vers omtales der, godt nok, kun 11 stjerner (stammefædre) – idet Josef selv var den 12. stjerne. Dette er også en grundlæggende viden, fra Det Gamle Testamente.Her er det samtidig påfaldende og tankevækkende, at Gud gav Jakob (fader til de tolv stammer), navnet Israel – hvilket yderligere understreger billedsproget i denne sammenhæng! (1 Mos 32,29).
