En anden konvertit til Rom er Francis Beckwith, tidligere formand for Evangelical Teologic Society. I maj 2007 indgav han sin afskedsbegæring fra denne organisation efter sin konvertering til Rom. Hans rejse til Rom startede tidligere ved at læse kirkefædrene. Han sagde:
"I januar begyndte jeg, på opfordring af en kær ven, at læse de tidlige kirkefædre, samt nogle af de mere sofistikerede værker ang. retfærdiggørelse, af katolske forfattere. Jeg blev overbevist om, at den tidlige kirke er mere katolsk end protestantisk ... ” (”Evangelical Theological Society President Converts,” The Berean Call, May 7, 2007).
Igen, han har også ret: kirkefædrene var meget katolske - men det beviser ingenting. Sandheden findes ikke hos kirkefædrene, men i Bibelen!
Dette er en kraftig advarsel til dem, der har øre til at kunne høre sandheden. Vi behøver overhovedet ikke at studere "Kirkefædrene." Vi er i stedet nødt til at sikre os, at vi – for det første - er født på ny og har den iboende Ånd som vores lærer (1 Joh 2,27). Dernæst bliver vi nødt til at studere Bibelen flittigt og vandre tæt sammen med Kristus, grundigt forankret i den bibelske sandhed, så vi ikke vil blive ført på vildspor af Djævelens snigløb og af alle de voldsomme og fejlslagne vinde, der blæser i vore dage.
"Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje" (Ef 4:14).