Frans af Assisi (1181-1226) var grundlæggeren af ordenen af Friars Minor (gråbrødrene) - almindeligvis kendt som franciskanerne. Han blev kanoniseret i 1228 af pave Gregor IX, og er skytshelgen for dyr, købmænd og miljø. Nogle katolske kirker holder ceremonier til ære for dyr på "helgens festdag," som er 4. oktober.
Født som søn af en velhavende adelsmand blev han opkaldt Giovanni di Bernardone af sin mor, men Francesco af sin far. Da han var i tyverne, så Frans angiveligt Jesus, som, så på ham igennem øjnene på et krucifiks, hvor han bad ham om at genoprette en nedbrudt kirke. Her forsvandt Frans med et læs af dyre og farvede draperier fra sin fars butik, som han solgte for guld for at give det til kirken. Det blev hans far ikke glad for, og Frans gav, efter sin hjemkomst, afkald på sin far og sin fædrenearv. Han dedikerede sit liv til cølibat og giftede sig med "Fru Fattigdom".
Frans grundlagde sin religiøse orden på Jesu bud i Matthæus 10,9-11, men dette bud er ikke et bud til os troende i dag:
"Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser”.
Frans ignorerede det faktum, at dette bud kun gjaldt forkyndelsen i riget Israel... Jesus pålagde dem:
"Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus." (Matt 10:5-6).
De skulle prædike "Himmeriget er kommet nær" (Matt 10,7). Men disse ord fra Bibelen var oprindeligt ikke ment som en forkyndelse af evangeliet, men et opråb til jøderne om at omvende sig, fordi deres konge og Messias var kommet og var i deres midte! Som vi ved, afviste Israel forkyndelsen af Riget, og Kristus vendte nu hele sin opmærksomhed imod det offer han måtte give på Golgata til frelse for enhver, som tror. Efter Hans død og opstandelse gav Kristus disciplene en ny befaling, og han lærte dem at gå ud i alverden og prædike evangeliet for hele skabningen, ikke kun for israelitter (Mark 16,15, ApG 1,8).
Frans og hans "Brødre" afgav løfter om lydighed, fattigdom og kyskhed, hvor de rejste to og to, og hvor de prædikede et anderledes evangelium og hvor de levede af at tigge . Også dette var i strid med Bibelens vidnesbyrd:
"Jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge brød" (Sal 37,25).
Frans og kontemplativ bøn
Frans brugte megen tid i ensomhed og kontemplativ praksis, hvor han blev bekræftet i sin kætterske lære. Han fik angiveligt et syn om en korsfæstet Seraf (en engel), hvilket er blasfemisk, fordi det ikke er en engel som døde for vore synder.
Frans modtog fra denne "engel" de "stigmata" eller synlige sår, som Jesus havde på sin egen krop. Her fortælles det at "pludselig så han et syn af en Seraf, en seks-vinget engel på et kors. Denne engel gav ham den gave at bære Kristi fem sårmærker.” (Gilbert Chesterton, Frans af Assisi, 1924, s.. 131).