De katolske kirkefædre
Også de katolske kirkefædre har haft stor indflydelse på kirkens lære omkring Maria, som er sket ved deres mystiske åbenbaringer og ubibelske tolkninger. Vranglæren om Maria blev efterhånden mere og mere cementeret, trods den kendsgerning, at hverken den tidlige menighed, eller Guds Ord ærede Maria eller gav hende en speciel plads.
Kirkefædrenes indflydelse:
Tertullian (ca.160-ca.222) regnes for den ældste af de latinske kirkefædre. Han lærte, at ligesom Jesus var ”den anden Adam”, var Maria ”den anden Eva", som ved sin lydighed sonede for den første Evas ulydighed.
Hieronymus (ca.347-ca.420) lærte, at Maria (den ny Eva), gennem sin lydighed blev medhjælper i forløsningen af menneskeheden, og at Maria var evig jomfru. Hieronymus regnes for at være en af de fire store latinske kirkelærere. Han er nu gjort til katolsk Helgen.
Augustin (354-430) som regnes for den mest indflydelsesrige af alle latinske kirkefædre, lærte at Maria ikke begik synd, og han gik i spidsen for at Maria skulle tilbedes. Han mente også at Maria spillede en vigtig rolle i Frelserværket. (Augustine, Sermon 289, cited in Durant, The Story of Civilization, 1950, IV, p. 69)
Kyrillos af Alexandria (376 – 444) lærte, at man skulle have ærefrygt for Maria, og han kaldte hende Guds Moder (Theotokos) Iflg. ham var Maria ikke kun Jesu jordiske moder, men også hans himmelske.
I år 413 fastlagde den katolske kirke i koncilet i Efesos læren om, at Jomfru Maria var Jesu guddommelige moder. Efter dette møde skulle hun kaldes ”Den hellige Guds Moder”. Hermed blev Jomfru Maria ” kirkens mor, hvor hun nu hævdes at være "mor" til alle Jesu brødre og søstre”.