MENIGHEDEN LYS & SALT



LUTHERS BRUTALITET IMOD
ANABAPTISTERNE



Luther vendte sig også imod anabaptisterne, som han ellers engang havde sympatiseret med. Endnu mere trist er den kendsgerning, at Luther reagerede med nøjagtig samme voldsomhed overfor dem af baptisterne - som han godt vidste kun ønskede personlig trosfrihed, og som derfor var harmløse – som han gjorde over for de radikale og yderliggående baptister som var revolutionære. Han dømte alle over en kam, og han fremmede en radikal udryddelsesstrategi til sit formål. (William McGrath, Anabaptists: Neither Catholic nor Protestant) http://www.pbministries.org/History/William%20R.%20McGrath/the_anabaptists_ part1.htm


Gendøbere (anabaptister), døbte ikke kun nye i troen men også voksne, som i forvejen var barnedøbte, og som ønskede medlemskab i deres kirke. Den lutherske kirke fastholdt betegnelsen ”gendøbere”, helt frem til midten af 1900-tallet.

Helt frem til 1700-tallet forfulgte både den lutherske, reformerte og den katolske kirke – sammen med fyrsterne i den nye reformatoriske bevægelse - disse gendøbere med stor grusomhed. Mange blev frataget deres ejendom, de blev fordrevet fra deres hjem og mange led martyrdøden.


Mandat til at dræbe gendøberne

I 1529 vedtog den tyske rigsdag det såkaldte gendøbermandat, som foreskrev dødsstraf for gendøberne

Dette råd bestod af både katolikker, protestantiske fyrster og statsoverhoveder. Indbyrdes hadede de virkelig hinanden og var normalt ikke enige om noget som helst, men fandt sammen i deres fælles hetz og forfølgelse af anabaptisterne, for hvem de nærede et endnu større had! http://da.wikipedia.org/wiki/Mennonit




Døbernes ledere blev hængt op i jernbure uden for Lambertikirche



Proklamationen af det nye dræbermandat fremskyndte det udryddelsesprogram som, for så vidt, allerede var sat i gang.


"Fire hundrede specielpolitistyrker blev hyret til at jage anabaptisterne og til at henrette dem på stedet. Disse styrker viste sig at være for få og blev dermed udvidet til tusinde ...her blev tusindvis af anabaptister offer for en af ​​de mest omfattende forfølgelser i den kristne historie. ... flammende brændeknipper og ulmende stave kendetegnede denne fremmarch igennem hele Europa" (Halley).


I 1538 skrev den lutherske kurfyrste af Hessen til kong Henrik 8. af England og opfordrede ham til at forfølge anabaptisterne. Han vidnede:


"Der findes ingen herskere i Tyskland, hvad enten de er papister eller underviser i evangeliets lære [protestanter], som tåler disse mænd, hvis de falder i deres hænder. Alle og enhver straffer dem straks. Vi udviser et retfærdigt mådehold, som Gud fordrer af alle gode herskere.

Hvis nogen stædigt forsvarer sektens ugudelige og onde vranglære, og ikke føjer sig under alt det, som virkelig kan og vil oplyse dem, bliver disse tilbageholdt i fængslet i længere tid, hvor de indimellem bliver hårdt straffet.

Alligevel bliver de behandlet på en sådan måde, at døden i lang tid bliver udskudt, i håbet om at de ændrer sig, og så længe der er håb om forbedring, støtter vi livet. Hvis der ikke er noget håb tilbage, bliver den stædige dømt til døden." (Evans, The Early English Baptists, chapter 2).