MENIGHEDEN LYS & SALT


roger oakland og corpus christi



Corpus Christi, på dansk: Kristi Legems- og Blodsfest, er en katolsk festdag for nadveren (eukaristien) og Jesu nærvær i den (realpræsens). I processionerne frembæres sakramentet - en præsteindviet oblat ”Jesus”, og denne tradition er blandt andet et stort tilløbsstykke i Rom, hvor paven leder optoget.



Roger Oakland (forfatter, foredragsholder og missionær) beskriver en oplevelse, han havde i Rom ved festen for Corpus Christi, da pave Benedikt XVI tilbad på Major Mary basilika.





Roger Oakland


Roger Oakland beskriver en oplevelse, han havde i Rom ved festen for Corpus Christi, da pave Benedikt XVI tilbad på Major Mary basilika.


Han skriver: "Endelig, efter at have ventet i næsten tre timer, ankom paven og hans følge. Paven bar den eukaristiske Jesus i en monstrans. Tidligere på dagen, i løbet af en messe på St. Peters, var denne eukaristiske Jesus blevet skabt ud af en oblat der var blevet indviet.

Senere, samme dag, blev den samme Jesus transporteret til St. Johns til en anden ceremoni.


Endelig til slut, transporterede paven "Jesus" til Major Church of Mary. Paven tog monstransen, besteg trappen i kirken og holdt Jesus op så masserne kunne se ham. Så blev denne "Jesus" placeret på et alter for en tid, opstillet øverst på en trappe. En kardinal åbnede derefter monstransens vinduesglas og fjernede den indviede oblat (Jesus), og førte ham ind i kirken, hvor han placerede "Jesus" i et tabernakel.

Denne oplevelse gav mig en nøgtern påmindelse om dette frygtelige frafald" (Faith Undone, p. 126).



Charles Chiniquy


Den forhenværende katolske præst Charles Chiniquy skriver i den forbindelse i sin bog ”50 years in the Church of
Rome”:


”Det var en af disse oblater, som jeg havde taget til alters i den højtidelige stund for min første messe, og som jeg omforvandlede til
min frelser med disse 5 magiske ord: HOC EST ENIM CORPUS MEUM! (i folkemunde: hokus pokus!)

Hvad var forskellen på den utrolige dårskab Aron begik på frafaldets dag i ørkenen, og det jeg gjorde, da jeg tilbad en gud, som jeg selv
havde lavet? Hvor, spørger jeg, er der forskel på den tilbedelse, som Arons kalvegud fik og på den oblat- gud, som jeg lavede den 22.
september 1833. Den eneste forskel var, at medens Arons afguderi kun varede i 1 dag, varede den afgudsdyrkelse, hvori jeg levede, i et kvart århundrede, og er blevet opretholdt af Den Romersk Katolske Kirke i Rom i mere end tusinde år”