Hvad sker der egentlig, når to mennesker går i seng med hinanden? Er det helt naturligt at have mange partnere, og hvad kan det afstedkomme? Det ligger i sagens natur, at man kan smitte hinanden med diverse sygdomme under samleje og ved tæt kontakt, men hvad med den mentale del eller nærmere det åndelige aspekt af et parforhold – har det ingen konsekvenser? At blive et kød. Biblen siger således:


(Matt: 19, 5-6): Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.


Man taler i dag om at finde sin soulmate, og vi har som åndsskabte mennesker, en evne til at ”connecte” med andre mennesker på et dybere plan men når man er fysisk med et andet menneske, dvs. går i seng med et andet menneske, vil der ifølge Biblen, ske en dybere sammensmeltning – en forening på et åndeligt plan og dette kan både være godt eller skidt.


Det er meget oppe i tiden at tale om, at man kan have bindinger til et andet menneske, bindinger som kan påvirke vores liv. Et sjælebånd er en intens åndelig forbindelse mellem to mennesker, der resulterer i en gensidig erfaring og udveksling, både bevidst og ubevidst. Når man forenes med et andet menneske, kan det indebære, at man ubevidst påtager sig en del af den andens personlighed og åndelige laster – her tager man ubevidst farve af det menneske, som man involverer sig med fysisk. Man kan sige, at man indgår en slags uofficiel ”pagt” med vedkommende. For hver gang du er sammen med en ny partner, så lagres der ting, som kan blive til nye bindinger, der lægger sig i underbevidstheden, ting du slæber med dig, og som kan farve din personlighed,


https://www.marriage.com/advice/relationship/what-are-soul-ties/



Man kan altså nå at tage farve af rigtig mange mennesker – hvis man indleder seksuelle forhold med forskellige partnere, idet mange mennesker kan være under indflydelse af mørkets kræfter og dæmonisk påvirkning. Det betyder, at man uden at vide det, kan slæbe rundt på andre menneskers mørke sider, depressioner, begær, vrede, laster og meget andet, som kan påvirke vores liv, dvs. vores karakter, samt vores åndelige og mentale tilstand. Vi fødes ind i denne verden som ubesmittede, men med tiden bliver vi mere og mere påvirkede af vores omgivelser. Når vi ikke er beskyttede af Guds Ånd, vil vi tage farve af vores omgivelser og endnu mere af de mennesker, som vi har seksuel omgang med. Det er en af grundene til, at Biblen taler om, at vi bør holde os til en enkelt partner, så vi ikke lukker mørke og ødelæggende kræfter ind i vores liv. Måske har du levet et liv, hvor du tidligere har haft flere partnere, og her skal du vide, at du kan opleve at blive sat fri af disse bindinger. Se evt. denne video:


https://www.youtube.com/watch?v=YdSRMUZ20F4&t=105s



Derimod er en sund binding mellem to mennesker, som er skabt for hinanden, og som er velsignet af Herren, en smuk og gudgiven ting og er derfor noget, man bør værne om, hvis man er under Guds ledelse og beskyttelse.


Her er det så at du måske tænker: Men hvordan kan jeg så blive fri af disse sjælebindinger? Kan jeg bare ryste dem af mig? Vil de med tiden forsvinde af sig selv? – eller kan jeg tale med en terapeut, og så er det fikset? Gud har faktisk givet den kristne menighed magt til at kunne løse disse bånd i et menneskes liv, og her er forbøn et mægtigt våben mod denne forfærdelige tilstand, som kan være rodårsag til depression, søvnløshed og andre ting, som holder os fangne i vores sind og tanker. For du skal vide, at disse sjælebindinger er af åndelig karakter, og derfor vil det også kræve en åndelig indsats at få dem ud af dit liv - og det er der kun en der er i stand til, nemlig Jesus Kristus! Han kan gøre alting nyt og skabe helt nye tilstande, så fortiden og åndeligt mørke ikke længere skal have magten over dit liv! Dette står åbent for enhver, der ønsker et nyt liv og et liv i frihed. Du skal vide at den åndelige verden er VIRKELIG og derfor er den lige så vigtig som det, vi ser med vores fysiske øjne – men mange tror blot, at det kun handler om dårlige følelser og traumer, men der foregår faktisk en kamp om vores sjæl! Onde kræfter, som ønsker at formørke vores sind og tanker, så vi mister lysten til at gøre det gode og fanges ind i tankespind og kommer væk fra den sande og levende Gud. Tag skridtet mod friheden i dag og tøv ikke!