I en dokumentar følger vi den meget unge Amalie, hvis lunger desværre er ved at blive udstødt efter en lunge-transplantation. Amalie er terminalpatient og har besluttet sig for at bryde den tavshed, som hun oplever, der er i Danmark, når man taler om døden – hun ønsker at bryde tabuet ved at tage seerne i hånden og lade dem komme helt tæt på hendes liv, på godt og ondt, helt frem til hendes død.

Hun er under dokumentaren omgivet af sin familie og tætte veninder helt til det sidste, og man ser hende bla. skrive afskedsbreve til dem, hun holder af. En meget rørende dokumentar, som er hudløst ærlig - man fornemmer virkelig Amalies angst for uvisheden omkring det at skulle dø, hvor hun havde ønsket at leve videre, selvom hendes lunger hurtigt blev svagere og svagere...

Hvis vi ser på, hvad Biblen siger om af et menneskeliv, står der følgende:

Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere. Men Herrens troskab varer fra evighed til evighed mod dem, der frygter ham, og hans retfærdighed mod børnenes børn, mod dem, der holder hans pagt og husker hans bud og følger dem. (Sl. 103,15)

Her bliver det klart opsummeret, at livet er kort, og at livet i sig selv har forpligtigelser. Vi har en almægtig Gud, som vil række ud til enhver, som vil følge ham, og som vil bestræbe sig på at holde hans bud og give sit liv over til ham. Det er værd at bemærke, at Amalie kun har gjort sig nogle flygtige overvejelser om, hvad der mon skal ske med hende efter dette liv. Hun har et håb om, at hun vil havne et fantastisk sted, hvor der ikke længere vil være nogen smerter, sygdom eller vejrtrækningsbesvær. Men der er umiddelbart ingen overvejelser om, hvorvidt der er en Gud, og der var heller ingen tanker om egen personlig tro, men mere et dybfølt ønske fra Amalie om, at det gerne må være rart der, hvor hun skal hen.

Dette er sørgeligt - mest fordi hun kun er en blandt mange, der ikke berører essensen af, hvad vi i virkeligheden kan forvente. Dette er størstedelen af den danske befolknings tilgang til livet efter døden. Her i Danmark bliver man, som konfirmand, undervist i, at hvis man blot bliver indviet i Folkekirkens rituelle barnedåb, som man så senere skal bekræfte dvs. ”konfirmere”, så er man helt sikkert garanteret en plads i Himlen – mere skal der ikke til. Dette er, hvad størstedelen af landets præster prædiker og forsikrer vores unge mennesker om. Det er, ifølge dem, billetten til evigt liv - det er nok at have sin "barnetro". Men hvad siger Biblen egentlig om alt dette? Jesus har betalt en løsesum for dig, som ønsker at lære Gud at kende, så du ikke ender i fortabelsen.

Der er en vej ud af uvisheden, og du kan finde svaret i Guds Ord. Du behøver ikke gå herfra uden at vide, hvad der venter dig!

Se følgende video for en indføring i Guds eget Ord, som det står beskrevet i Biblen: