Når saltet mister sin kraft!
Vi bliver, hvad vi spiser - det er en sætning de fleste af os kan forholde os til. Men tænker vi egentlig over, at det også gælder, alt vi indtager gennem medier, underholdning og i høj grad, også musik? Jo mere man går i dybden med, hvad der gemmer sig bag ved øjensynligt uskyldige og ofte ”kristen certificerede ting”, vil man indse bedraget og ja, for mit vedkommende, bliver det helt tydeligt, hvor uhyggelig snæver vejen er, og hvor mange, der bliver forførte, og derfor også har forladt troen. Jeg husker min første tid i de Evangeliske kirkekredse som værende en spændende og hæsblæsende tid, men også en forvirrende og meget svær tid for mig, idet jeg ikke havde den store kristne ballast med hjemmefra, så jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle forholde mig til Kristendommen, fordi jeg ikke havde noget at sammenligne med.
Jeg var dagligt omgivet af karismatiske unge mennesker – mange som var opvokset i kristne og som oftest evangeliske hjem, og ugens højdepunkt var, når vi blev underholdt af dygtige sangere på podiet om søndagen eller til andre events. Det var nogle få udvalgte, som næsten havde kultstatus, og dygtige sangere med masser af karisma. Ja, man kan næsten sammenligne ugens møde med en slags mini X factor, for det allerstørste fokus lå på sangernes optræden og var altid et hot samtaleemne efterfølgende. Ugens prædiken blegnede ved siden af musikken, og kun få huskede, hvad der var blevet talt om. Der var også ting, som blev hvisket om i krogene, og det var især om de mange dygtige feminine mænd, som var meget kreativt anlagt. De var ofte sangere, eller også optrådte de med drama, dans eller musik.
Vi, på L & S er godt klar over, at det ikke er alle feminine, mænd som udlever deres lyster, og der er også kristne, der er kaldet til at leve alene, for der skal også være plads til drengepiger og bløde unge mænd – Herren har skabt os mangfoldige. Men noget, som rystede de kristne kredse, var den massive mængde af unges frafald fra troen, og hvor mange af dem var disse unge mænd, som sprang ud som homoseksuelle, og som herefter etablerede nye kirkesamfund og gospel fællesskaber, hvor de stadigvæk kunne leve som åbenlyst frafaldne – alt imens de blev ved kirkemusikken - herunder gospelmusikken og lovsang, fordi ingen pegede på dette tydelige moralske forfald.
Meget af den musik, som vi lyttede til, var vitterligt skrevet af verdslige, homoseksuelle eller katolsk inspirerede sangere – allerede dengang led den kristne musikbranche under de mange som, ofte under dække, kun brugte den kristne scene til et springbræt til succes i den sekulære del af musikbranchen. De lader sig åbenlyst skille efter eget valg, gifter sig igen og de forskellige sangere holder ofte hånden over hinanden, trods det at mange af dem lever som praktiserende homoseksuelle, og dette gælder både gospel, lovsang, pop – ja strengt taget i alle genrer.
Ydermere er det skandaleramte Hillsongs, som var på sit højeste i min ungdom, stadigvæk dybt infiltreret i mange evangeliske kirker og har med deres hit “Ocean” vundet tilhørere i massevis blandt ikke kristne, som føler sig mødt af deres fluffy og følelsesmæssige udefinerbare budskaber og demoraliserende smarte ledere, som fornægter et sundt evangelium og fokuserer mere på performance, tolerance og inklusion af verden.
Jeg havde selv en bedste ven, som bekendte sig som kristen, og som i dag er faldet væk fra troen, og som allerede dengang kæmpede med disse invasive tanker – han kom fra en kristen familie, som var meget liberal, men som ikke var i stand til at hjælpe ham ud fra Guds Ord – for de levede det ikke selv, og deres præst var heller ikke selv særlig radikal. Han var kreativ, charmerende og dygtig - så man så gennem fingrene med det. Det gør mig virkelig ondt, at ingen i de kristne kredse turde adressere, at han var på vej væk fra Herrens vej, og det er et stort svigt for de mennesker, som får svært ved at vende tilbage til troen, fordi det sætter sine spor.
Mange kristne føler sig ensomme i kirken, men bliver desværre mødt af et langt større engagement og interesse i LGBT- kredse. Det er en af årsagerne til, at man har behov for et ægte engageret kristent fællesskab, som bliver ens nye kristne familie - og ikke blot en kristen tankstation til eftertanke. Her er det ikke nok med pandekager og spaghetti gudstjeneste, men et overgivet liv, hvor man tjener, og hvor man mødes flere gange om ugen.
Sidder jeg bare og peger fingre ad andre? Nej, men jeg mener, at hvis vi skal komme til bunds i tingene, så er vi nødt til at kalde en spade for en spade… for jeg mener bestemt, at dette er en stor del af årsagen til, at så mange unge falder fra! Vi gjorde, hvad vi troede var ret - vi lyttede til kristen musik, og så vi gik i kirke... Jeg tænker ikke, at det er meget anderledes i dag… og jeg tænker heller ikke, at problemet er blevet mindre – tværtimod! I disse oversensitive, grænseløse og gudsfornægtende tider – er der ikke mange, der tør adressere disse ting – for så er man pr. definition en kristen uden kærlighed!?
Mit hjerte bløder pga. den inkonsekvente kristendom, som overlader mange unge mennesker til en frygtelig skæbne, som unægteligt betyder et liv uden Gud og i direkte fortabelse. For det er og forbliver en løgn, at man kan have et ben i hver lejr - men det ved man kun, hvis man vitterligt lever efter Guds Ord, og man får den rette undervisning.
Jeg har også selv til tider kæmpet for ikke at falde ud i verden igen, men var så velsignet at møde nogle andre sunde kristne, der hjalp mig tilbage i min Faders arme og ind i den rette Bibelske forståelse. Man kan ikke klare sig uden et fællesskab, det er hvad vi som kristne er kaldede til - fællesskab, vores åndelige familie.
Der kan nævnes et utal af sangere, som har vist sig at være falske kristne, og her taler jeg ikke om, at man ikke kan have kriser og rejse sig igen - men om sangere, der fornægter Guds Ord og forkaster den sunde evangeliske lære, og som afskyer hellighed og gudsfrygt. Officielt er der mange kristne sangere der med tiden er sprunget ud som homoseksuelle, noget som også er meget udbredt inden for gospelmusikken i USA. Der kan nævnes et utal af sangere, som har vist sig at være falske kristne, og her taler jeg ikke om, at man ikke kan som kristen kan gennemleve kriser og så rejse sig igen - men om sangere, der konsekvent fornægter Guds Ord og forkaster den sunde evangeliske lære, og som afskyer hellighed og gudsfrygt - alt sammen i "kærlighedens navn". Men Guds kærlighed er, at vi alle kan blive frie fra syndens lænker, og vi skal derfor ikke lefle for den.
Begæret fødes, der hvor kødet råder, og har man svært ved at affinde sig med Guds Ord som det står, fordi oprører ulmer i ens indre, så er det værd at kigge på, hvad man fylder sig med og hvilke prædikanter man lytter til - og i lige så høj grad musikken, som kan have skjulte åndelige kræfter, der tryllebinder og skaber en afstand til Gud. Husk på at mørkets fyrste arbejder dag og nat på at han gennem medierne og musikken kan føre mennesker væk fra Gud og ind i syndes trældom. Men jeg lover dig, at den dag du overgiver dit liv til Herren, så vil han frigøre dig og skænke dig et nyt hjerte - du skal vide at Herren ser alt og han kender allerede dine kampe - men intet er for stort eller småt for Gud selv!
Læs gerne om nogle af de forskellige sangere, som man bør være opmærksom på her:
https://lysogsaltmusik.dk/forside-musikartikler
