Mange mennesker er fuldt ud bevidste om at der er mere mellem himmel og jord, at der er noget der er større end os selv - men stejler så snart at troen er noget man bevidst må vælge til og som kræver noget aktivt og radikalt og hvor man skal underlægge sig en autoritet. Det er enormt populært at sammensætte sit eget patchwork af ideologier, filosofi, spiritualitet og tankebaner, som man så kan tilpasse efter forgodtbefindende….
Mennesker shopper løs i det ”åndelige supermarked” som aldrig før og graver gerne dybt i selvrealisering, kognitive metoder, åndspraksisser, diæter, positiv tænkning og mange har endda fundet frem til deres helt egne guder, skytsengel eller guruer, hvor de følger åndelige personligheder på sociale medier. Men hvad mener Biblens Gud om at vi selv sætter rammerne for vores trosliv?
Herren har fra tidernes morgen givet os et frit valg. Men dette valg betyder ikke at vi bare kan tjene ham som vi vil og på vores egen måde, hvis vi vil være hans trofaste børn. Biblen vidner om at mennesker fra tidernes morgen har villet hævde sig over Gud og gøre sig uafhængige af hans hjælp. Det var derfor mennesket faldt midt i deres i forvejen perfekte liv – ja selvom de havde alt et menneske overhovedet kan ønske sig…de ville selv tage den fulde styring. Gud er en Far med stort F. Han er alle tings ophav og han kræver af os mennesker at vi i tillid har ham med i ALLE ting….Det er Gud der skal lede vores sti, det er ham der kan give svar på ting, hvor vi ikke aner vores levende råd.
For at kunne forstå dette, er man nødt til at være ”fattige i Ånden”. Opgive sig selv og sætte et øre op til Gud, så at sige. Herrens Ånd og hans Ord er den vejleder vi skal følge…og dertil har vi brug for en menighed, som er både fysisk til stede og som bygger på Biblen. Det skal siges at for mit vedkommende har det at overgive mit liv til Herren i alle ting, været noget af det sværeste, fordi verdslighed, stolthed og en kompensering for manglede selvtillid, gjorde at jeg havde meget svært med at underlægge mig autoriteterne og var meget selvbestaltet. Vi er som udgangspunkt fyldt med oprør og fyldt af os selv og vores egne ambitioner….indtil vi ser hvor fattige vi er i os selv…
mig bor der intet godt, sukker Paulus og deri må jeg samtykke… Dette betyder ikke at den kristne er helt uden mål og med og mangler integritet! Nej vi hviler i at Herren ved allerbedst! Bibelen har allerede tegnet et fantastisk vejkort som vi trygt kan benytte…Den dag vi ser hvor utrolig lidt vi er i stand til og hvor elendige vi er i os selv, så kan der blive plads til en ren kristendom og til at Herren kan komme til i vores liv. Ikke med en pyntet kristendom eller en individuel sammensat kristendom, men den rene uforfejlede kristendom, som er uden omsvøb og er til for enhver som vil lære vores himmelske Far at kende.
