Jeg er opvokset i Charlottenlund i Gentofte, og udviklede tidligt en stor interesse for sang, dans og skuespil. Jeg startede med undervisning i sang, dans og drama da jeg var 12, og har siden da arbejdet hårdt for at kunne have et liv på scenen.
Jeg startede på Scenekunstskoler i Hellerup, med undervisning 3 timer om ugen i sang, dans og drama og små opsætninger hvert halve år. Da jeg blev 15 begyndte jeg til solosang, ballettræning og startede også på musicalholdet hos skolen Sceneklar i København.
Jeg valgte bl.a. pga. min interesse for musik at gå på Aurehøj Gymnasium, hvor jeg dimitterede fra linjen Musik A, Engelsk A og Drama B i 2016. Da skolen Sceneklar udvidede sig til større musicals spillede jeg bl.a. roller som Carrie i Carrie the musical i 2018.
Efter gymnasiet fortsatte jeg min udvikling på Skuespillerakademiet på deres skuespiller grundhold og derefter musicalkursus, samt et to ugers musicalkursus på London Academy of Music and Dramatic Arts (LAMDA). Herefter søgte jeg op og kom ind på uddannelse som Musicalartist på Performing Arts School Gothenburg i 2017.
Mit sidste år på Performing Arts School opnåede jeg at få en praktikplads i en nyopsætning af Trollflöjten på Göteborgs Stadsteater. Jeg tog eksamen fra Peforming Arts School i 2020, og påbegyndte sommeren 2020 arbejde som sanger hos Show Concept by Sarah Howard samt danseinstruktør hos CPH Dans i København. I år tog jeg indtil sommer for Sarah Howard, inden jeg tog på Showschool for Ving i September for at laver sæson som Show Host på Cran Canaria. På Gran Canaria arbejdede jeg i et år og kom retur i September 2023.