Måneden april siges at have fået sit navn fra det latinske verbum aperio, som betyder at åbne sig. Det skyldes den simple årsag, at alle knopper og blomster på træer og buske, i denne tid, begynder at åbne sig op, og at vi nu står ved indgangen til årets blomstringstid.
Derfor kære Læser… hvis du endnu ikke er frelst, bør du åbne dit hjerte - i takt med naturens opvågning - så du kan tage imod Herren. Enhver nyudsprungen blomst fortæller dig, at tiden nu er inde til at søge Herren. Kom derfor ikke ud af takt med naturens rytme, men lad dit hjerte skyde knop - ligesom blomsterne - ved at du lader dig frelse, så dit liv kan blomstre til ære for Gud, som skabte dig.
Måske undskylder du dig med, at ungdommens varme blod stadig løber i dine årer... at der er så meget, du skal have prøvet af, mens du endnu er ung - og at det med Gud derfor må vente til din alderdom. Men her beder jeg dig om, at du - allerede nu - må tage en fuld afgørelse og give hele din ungdoms overskud og energi til Herren, mens du har det. Det er en usigelig lykke at være kaldet fra den tidligste ungdom, hvilket man kun kan prise Herren for. Frelsen er altid uvurderlig - uanset hvornår den kommer i livet - men den er endnu mere kostbar, hvis den sker i de unge år.
Unge mand og kvinde… husk også på, at selvom du endnu er ung, står du stadig i fare for at omkomme - også inden du når din bedste alder. Døden står altid på lur... vi ved aldrig, hvornår den banker på. Derfor må du indse, at tiden nu er inde til at søge Herren. (Præd 11,9-10) Gør det, inden det er for sent, for intet er vigtigere end din evige frelse!
Husk på din skaber i ungdommens dage... før sølvsnoren brister og guldskålen revner, før krukken knuses ved kilden og hjulet bryder sammen og falder i brønden, før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var, og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den. (Præd 12,1-7)
Og her et par ord til dig, som har nået den alder, hvor du opdager de første grå stænk i din tidligere så fyldige hårpragt: Tiden går, og klokken slår, og årene forsvinder i hast. Først nu begynder du at mærke, hvordan døden nærmer sig med raske skridt. Lad derfor hvert et nyt forår vække dig op på ny og få dig til at gøre status over dit liv. (Es 55,6-7) Og lad det ikke ske for sent!
Og til dig kære Læser, der er nået den alder, hvor døden er begyndt at banke på din dør, så lad mig indtrængende bønfalde dig om ikke at vente en dag længere. I dag er en nådens dag - i dag er en frelsens tid - og vær taknemmelig for dét… men glem ikke, at tiden er begrænset, og den bliver kortere, for hvert et sekund der går. I dag er den tættere på døden, end den var i går. Gå derfor ikke glip af Guds nådestilbud, så du, i sidste ende, forpasser chancen for at opnå det evige liv.
Her i den stille stund, i denne morgen på den første dag i måneden, henvender jeg mig til dig, af hele mit hjerte, med disse ord – og fra dybet af min sjæl giver jeg dig - som en Guds tjener - denne advarsel: At tiden er inde til at søge Herren. Ignorer, for alt i verden, ikke denne advarsel, for det bliver måske det sidste kald, du får at høre, førend du bliver revet bort for altid. For hvem ved, om det ikke bliver den sidste indbydelse, du nogensinde kommer til at høre fra nådens Gud?!
Dagens citat:
Du er for fintfølende til at fortælle mennesker, at de er syge?! Du håber at kunne læge de syge uden at fortælle dem, hvad de fejler. Derfor taler du dem efter munden. Og hvad sker der? De griner ad dig... de danser på deres egen grav, og til sidst dør de.
Din forsigtighed er derfor grusom, og al din smiger er den rene gift. Mener du virkelig, at vi bare skal lade mennesker forblive i et falsk håb om Paradis? Skal vi, i mildhedens navn, vugge dem i søvn, så de ender med at vågne op i Helvede!? Ønsker vi virkelig - med vores glatte tunge - at være medhjælpere til deres fortabelse? Nej! I Jesu navn: Det nægter vi!!