Guds kærlige hånd lukkede Noa ind i Arken og isolerede ham fra den dom, som kom over en ond og voldelig verden! Guds tålmodighed havde længe været sat på prøve, men dråben, der fik bægeret til at flyde over var, at han så:
... at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt (1 Mos 6,5).
Men Noa var en retfærdig mand - derfor fandt han nåde for Herrens øjne! Derfor stillede Guds frelse sig imellem Noa og en voldelig verden, som, i kraft af uretfærdige og usle mennesker, stod under dom. Og selvom han inviterede dem indenfor, takkede de alle nej! De forkastede den levende Gud og nægtede at tro Noas advarsler, og de blev derfor skyllet bort sammen med resten af verden (2 Pet 2,4-5).
Noa - derimod - befandt sig i sikkerhed i Arken! Intet ondt kunne nå ham. Floden løftede ham højere og højere til vejrs og førte ham nærmere himlen, mens stormen ruskede og førte ham ad rette vej. Men udenfor herskede der død og ødelæggelse - alt var lagt i ruiner! Men i Arken herskede en velsignet fred. Det samme gælder os. Vi ved godt, at uden Kristus ville vi forulykke, men i Kristus er vi i fuldkommen sikkerhed lige indtil det sidste (Sal 30,1-6). Noa havde intet ønske om at bevæge sig udenfor! Vi ønsker heller ikke at være andre steder end i ham, der alene er Sandheden, Vejen og Livet! Derfor bevæger vi os ikke udenfor i det djævelske inferno (Joh 14,1-6).
Og her, kære Kristen, må du ikke glemme, at vi lever i en tid, der ligner Noas, hvor Gud atter vil bringe dom over menneskeheden - men de ænser det ikke!! (Matt 24,29-42). Bevæg dig derfor ikke ud i en syndig verden og dens ugudelige og overfladiske forlystelser. Du må ikke lege med mørkets børn på tomhedens marked, for din himmelske Fader har lukket dig inde – ligesom Noa blev lukket inde. Kun Jesus ejer den nøgle, som kan åbne døren til Arken. Og på den yderste dag vil Herren rejse sig og lukke døren for en ugudelig verden for evigt.
Arken er et forbillede på Kristus og hans værk! Ligesom Noa hvilede i Arken, kan også vi hvile i Gud - og Gud i os. Lykkeligt er derfor det folk, som Gud lukker ind i sin inderkreds, hvor Herren selv befinder sig!! Lad os derfor aldrig overhøre hans nådige kald, når han i kærlighed råber til os: Skynd jer at komme, mit folk - gå ind i dit kammer... luk døren bag dig, gem dig for en tid, indtil vreden er ovre!
Mange nægter at skille sig ud - de er bange for at føle sig ensomme. De ønsker, at alle døre til verden skal stå åbne, så de kan gå ud og deltage i de samme overfladiske ting, som verden finder glæde i - og hvor de kan glide tilbage igen - i ubemærkethed - og med et skinhelligt ansigt. Men at være udskilt for Guds skyld, kan kun få bære! Husk på, at vejen er smal, og få er de, der finder den! (Matt 7,13). Det er utroligt, hvor mange kristne, der overser det råb, der kommer fra Guds Ord - og som har lydt - og stadig lyder til enhver af Guds hellige:
Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer (2 Kor 6,17).
Her skal den feje og utro en dag banke forgæves på døren og råbe:
Herre, Herre, luk os ind! (Matt 25,11 - Matt 25,1-13)
- for den dør, der åbnede sig for de fem kloge brudejomfruer, vil nu være lukket for evigt for dem, som ikke kendte deres besøgelsestid og var utro imod Herren. Derfor Kristen:
Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen! (Luk 21,36)
Lad din daglige bøn være: Herre, hjælp mig til at våge og bede, så jeg ikke falder i fristelse!
Dagens citat:
Den dag du står foran din Skaber, vil det være uden nævneværdig betydning, hvorvidt andre anså dig for at være noget særligt eller ej! Det er også fuldstændig ligegyldigt, om skoler eller hospitaler blev opkaldt efter dig… om din ejendom var stor eller lille… om din begravelse tiltrak ti tusind sørgende eller slet ingen. Ja, om så dit navn blev nævnt i samtlige aviser eller historiebøger, ville det ingen betydning have. Nej, kun det Gud mener om dig, vil få betydning! På dommedag vil du derfor alene blive dømt på dine frugter - uanset om du kaldte dig selv for troende eller ej! Nej, det eneste Herren vil spørge dig om, er: Var du en Ordets hører eller en Ordets gører? (Jak 1,22-25).