Vi er alle kaldet til at være Guds...
... tro og kloge tjenere (Matt 24,42-51)
Derfor gjorde Martha intet galt i at tjene - hvilket burde ligge enhver kristen på sinde. ”Jeg tjener” bør være det motto, ethvert medlem af Guds familie efterlever.
Der var heller ikke noget galt i, at Martha sørgede for det huslige arbejde - alt dette hører jo livet til! Nej, lad os gøre, hvad vi kan! Lad vores hoved, hjerte og hænder være optaget af at tjene Mesteren - for den, der vil være stor i Guds menighed, skal være alles tjener. Derfor var der intet galt i, at Martha var så travlt optaget af at tilberede et festmåltid til ære for sin Herre. Og hvilken glæde det var for Martha at kunne sørge for en så velsignet Gæst! Hvilken lykke at eje Marthas sindelag, som gjorde, at hun - af hele sit hjerte - overgav sig, fuldt og helt, til denne velsignede opgave!
Men midt i sin tjeneste, blev hun så travlt optaget af at sørge for ham - at hun glemte ham selv. Hun tillod tjenesten at få større betydning end fællesskabet med Jesus. Her gjorde hun sig skyldig i at forsømme den væsentligste del af det kristne liv (Åb 3,14-22). Mange af Guds tjenere kan - ligesom Martha - være tilbøjelige til at forsømme deres eget åndelige liv, fordi de har så travlt med deres tjeneste. Andre igen er tilbøjelige til kun at tjene deres egen åndelige opbygning, i et tilbagetrukket og meditativt liv - hvor de lader andre tage sliddet i Guds menighed.
Men den gode og sunde balance ligger i at være både en Martha og en Maria - i én og samme person - hvor vi sørger for alle de nødvendige foranstaltninger! Vi er jo alle kaldede til at tage del i arbejdets tunge byrder! Men lad os ikke glemme at bevare fællesskabet med ham, der er hovedpersonen i vores liv - som er Jesus selv! Her har vi brug for stor nåde - for det er langt lettere at leve sig ind i sin tjeneste, end at bevare et levende fællesskab med vores elskede Herre!
Læg mærke til, at Josva aldrig blev træt i kampen imod amalekitterne. Men da Moses befandt sig i bøn på bjergets top, fik han hurtigt brug for to hjælpere, som kunne holde hans hænder oppe (2 Mos 17,12). Heri ser vi, at jo større åndelig tjeneste vi står i - des hurtigere bliver vi trætte. Ligesom den mest udsøgte frugt kræver størst pleje og omhu - og dermed en større arbejdsindsats - kan også de åndelige velsignelser være de sværeste at frembringe i en kristens liv.
Derfor, du højtelskede… sørg for at finde ind i den glæde, som kun findes i et personligt forhold til Jesus - alt imens du ikke glemmer dine arbejdsopgaver - som jo også er gode og nødvendige. At sidde ved Frelserens fødder må derfor ikke forsømmes - heller ikke selvom det sker under påskud af at tjene Herren (Åb 2,3-4).
Første prioritet for vores sjæls sundhed er at bevare os selv i et levende fællesskab med ham! Her må vi ikke kun fokusere på at være til gavn for ham og hans menighed - hvor vi arbejder målrettet på fremgang for hans rige - vi må samtidig sørge for at bevare vores åndelige trosliv vitalt og levedygtigt - i et levende fællesskab med vor Herre! (Juda 20-21).
Dagens citat:
Der findes ingen træthed så trættende som den, der kommer af mangel på arbejde. Her bliver vi et let bytte for den Onde. For hvis Djævelen finder et menneske i lediggang, vil han straks benytte anledningen til at sende ham ud i arbejde - og her vil han sørge for at de arbejdsredskaber, vi bærer med os overalt, vil være fra hans sataniske værktøjskasse. Lad os derfor ikke læne os tilbage i doven ugidelighed, men tage del i arbejdet, som var Marthas flittige hænder vores - alt imens vi holder os tæt til Jesus, som havde vi et hjerte som Marias. Sandt gudsliv vil altid være en kombination af hellig aktivitet og åndelig gudsdyrkelse.