Kristen... kæmp omhyggeligt for at holde dette vantrosmonster fra døren! Din vantro bringer ikke kun vanære til Kristus - den underminerer også din tro! Og hvis ikke du vogter dig, vil Jesus, inden længe, trække sit mærkbare nærvær tilbage! Det vil han gøre, såfremt du fornærmer ham ved at give dig hen til at dyrke denne ånd.
Vantroen kan - på mange måder - sammenlignes med et ukrudtsfrø, der vokser til og sætter dybe rødder. Vi føler aldrig rigtig, at vi er i stand til at udrydde den helt fra jordbunden. Men netop her må vi - helt målbevidst - koncentrere os om at bekæmpe alle former for synlige rødder, som denne ødelæggende plante sætter! Det må vi gøre med stor ihærdighed og udholdenhed, så den ikke får en chance for at brede sig i vores sind.
Som Guds folk må vi afsky enhver form for mistillid til Gud! Vi må stå op imod den, af al magt... ikke kun i os selv, men også hos andre! For vantroens livsfarlige indflydelse er så forfærdelig en gift, at den er i stand til at skade både den, der udøver den - og den, der underlægger sig denne ånd - for ikke at tale om den, der udsættes for den!
Hvad angår dig, Kristen, er dét at udvise vantro, en meget ond handling, pga. din Herres mange velgerninger imod dig i fortiden. Det øger derfor din skyld, når du begynder at tvivle på ham! Har du ikke nydt godt af hans store trofasthed og godhed? Har han ikke altid været der for dig? Her kan det ske, at Herren en dag - ligesom det skete for Israel - vil råbe:
Se, jeg lader grunden vakle under jer, som vognen vakler, når den er fuld af neg (Amos 2,13)
Er vi ikke at sammenligne med vognen, når den er fuld af neg... er vi ikke også blevet fyldt til randen af velsignelser...?! Har han ikke udvist os troskab og fået vores bæger til at flyde over? At vise Herren vantro er derfor at krone hans hoved med de stiveste torne! Skal det virkelig være den tak, du giver ham, Kristen?
Også Jesus talte hårdt til disciplene, pga. deres vantro, da de ikke magtede at drive dæmonen ud af den besatte dreng:
Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? (Mark 9,19)
Dette var hans ord til dem - som svar på deres ubegrundede vantro!
Det er en grusom handling, når du - som er hans højtelskede brud - udviser denne form for mistro over for din kærlige og trofaste Herre. Denne synd er både unødvendig, tåbelig og uberettiget - for Jesus har aldrig givet os anledning til at mistro ham på en så utaknemmelig måde! Her er det en ubestridelig sandhed, at Jesus - som den Højestes Søn - besidder uendelige og umådelige rigdomme. Det er derfor skammeligt at tro, at han ikke skulle have magt til at sørge for alle ting. Ja, han er selveste Skaberen af alting, og han opretholder alt ved sit Ord. Han ejer alt det skabte... ja, selv:
... dyrene på de tusinder af bjerge (Sal 50,10)
Skulle han ikke kunne dække selv den værste sult?! Mon Himmelens kornkammer bliver tømt, fordi vi spiser af det?! Nej, myriader af hellige, før os, har hentet deres forsyninger hos ham, og ikke én eneste af dem har knurret over knaphed, hvad angår hans umålelige og uendelige ressourcer! Gør derfor alt for at jage denne løgnagtige og forræderiske vantrosånd bort, så du ikke afbryder fællesskabsbåndet mellem dig og din Herre!
Ingen tvivl om at vantroen vil ødelægge selv det bedste i os! Troen, derimod, vil frelse selv det værste i os!
En af fortidens hellige har engang sagt, at vantroen har lige så mange liv som en kat… og hvis det er tilfældet, så lad os dræbe ét af disse liv nu, med det samme! Lad os derefter arbejde målrettet og bevidst på at få alle de resterende liv udryddet og give dem dødsstødet.
Så bort med dig, vantro… din forræder… mit hjerte foragter dig!
Dagens citat:
Den grundlæggende årsag til åndelig depression er - uden tvivl - vantro. Hvis ikke vi lå under for vantro, kunne Djævelen intet gøre os. Men fordi vi lytter til Djævelen, fremfor Gud, falder vi for hans angreb. Derfor skriver salmisten: "Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud" (Sal 43,5). Her minder han sig selv om Gud - og hvorfor? Fordi han er deprimeret og har glemt, at Gud er hans hjælp og støtte. Derfor er hans tro på Gud ikke, som den burde være. Vantro er derfor ikke en ulykke, vi skal sørge over - nej, den er en synd, vi skal omvende os fra! Det syndige ligger i, at vantro modsiger Guds Ord - og dermed kalder Gud for en løgner!