iMange kristne ser tilbage på deres fortid med stor begejstring - fordi den vækker søde minder. De er, til gengæld, svært misfornøjede med nutiden, hvor de har iklædt sig en mørk kappe af tungsindighed. Dengang mærkede de virkelig, at de levede Jesus nær i en tid, hvor kærligheden og entusiasmen drev værket.
Men som tiden gik, faldt de fra og mistede glæden, og en følelse af tomhed og utilfredshed tog over. Tilbage står kun minderne - som de indimellem bladrer igennem - som et gammelt "fotoalbum" - for at genkalde sig en tid, som nu er forbi. Og det får dem til at udbryde:
Gid alt var som i gamle dage!
Resultatet bliver, at de ofte beklager sig over, at de ikke længere ejer den samme fred som tidligere, og at deres samvittighed ikke længere er så følsom. Ja, de har ikke længere den samme brændende begejstring for Guds sag, som tidligere.
Men kære Kristen, her må vi nok se i øjnene, at denne sørgelige tilstand ikke bare kommer af sig selv! Den skyldes ofte flere forskellige forhold. Den kan være opstået på grund af mangel på bøn - for dét at undlade at bede er begyndelsen til al form for åndeligt forfald.
Det kan også være et resultat af, at du har ladet en eller anden form for afgudsdyrkelse komme ind i dit liv. Dit hjerte blev mere og mere optaget af alt muligt andet, end det der hører Gud til. Dagligdagen krøb langsomt ind, hvor du begyndte at foretrække verdslige ting, fremfor de himmelske - hvilket fik din tro til at vakle. Men netop her må du vogte dig - for Gud er en jaloux Gud, og han vil aldrig stille sig tilfreds med et delt hjerte, hos sit eget folk. Du må først og fremmest elske ham - af hele dit hjerte og af hele din sjæl! Hvis ikke, vil han trække lyset af sit nærvær tilbage, når han ser et koldt og ustadigt hjerte.
Det kan også skyldes et selvretfærdigt hjerte, som er begyndt at stole alt for meget på egen formåen - og ikke længere søger Guds råd og vejledning. Her kan stoltheden arbejde så ihærdigt i et menneskes hjerte, at egoet løftes op og ophøjes - hvor vi, i stedet, burde lægge os fladt ned ved korsets fod! (Job 36,5-11).
Kære Kristen… hvis din åndelige tilstand ikke mere er ”som i gamle dage” - så stil dig ikke længere tilfreds med kun at ønske dig tilbage til fortidens lykkelige tid! Gå med det samme ud og opsøg din Herre! Bekend din synd og fortæl ham om din sørgelige tilstand. Bed om nåde og styrke til at vandre ham nær... og ydmyg dig for hans ansigt - for så vil han løfte dig op og fylde dig med en uudsigelig glæde, så du atter vandrer i lyset af hans ansigt (Jak 4,4-10). Stop derfor din sukken og dit klageri! For så længe den elskede Læge er til stede, er der håb... ja, langt mere end det - så er der sikkerhed for lægedom - i selv de allerværste tilfælde! (Sal 102).
Dagens citat:
At være frafalden er en forfærdelig tilstand at befinde sig i. Af alle de ulykker, der kan ramme en kristen - er frafald den værste! En totalskadet bil... et strandet skib... et nedbrændt hus... eller en menighed lagt i ruiner - er, alt sammen, et trist syn! Men intet er mere trist end et frafaldent menneske. Ja, et menneske kan falde så dybt, at han mister troen på Guds nåde og begynder at betvivle sin egen frelse. Og selv om det, i starten, ikke altid føles alarmerende - så kan en såret samvittighed... eller et sind fyldt med selvbebrejdelser, samt et hjerte der er gennemboret med Herrens pile - inden længe føles som en forsmag på Helvede.