De kriterier Jesus stiller for bønnesvar, i dagens ord, er, at vi forbliver i hans Ord! Her må vi bygge vores liv på hans lære - trods vores mange skrøbeligheder og mangler. Den, der ikke lever i kraft af Guds Ord, vil snart befinde sig, ladt alene tilbage, i en trøstesløs og gold ørken. Himlens dør er som kobber, og man er ikke længere i stand til at bede med et åbent hjerte.
Og her må jeg spørge dig, Kristen: Har du nogensinde været i en sådan tilstand? Har du befundet dig - liggende på dine knæ - uden kraft til at bede? Har du haft tider, hvor du mistede din frimodighed - ude af stand til at bønfalde din Gud, som du burde? Du ønskede at bede - men bønnen var frosset til… den ville ikke mere strømme frit! Viljen var der, men du følte ikke længere samme samhørighed med din elskede Herre som tidligere!
Såfremt det er tilfældet, må du spørge dig selv: Ønsker jeg virkelig frihed i bøn?! Længes jeg efter at tale med Gud - som en god Ven og Far?
I så fald har han anvist dig en vej:
Dersom I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, da bed om hvad I vil…
Her taler Jesu ikke om at besidde særlige taleegenskaber… for veltalenhed er en ubetydelig gave, der ikke - i sig selv - kan imponere Gud - og da slet ikke, hvis vores såkaldte veltalenhed ikke stikker særlig dybt. Her beder visse kristne så lange bønner, at man ligefrem falder i søvn - imens andre krydrer deres bønner med lange bibelcitater, for at udstille deres viden.
Hvis vores bøn KUN drejer sig om at optræde for Gud og mennesker - og vi ikke gør os klart, at vi rent faktisk står ansigt til ansigt med den levende og allestedsnærværende Gud … kan vi da forvente løn fra ham? Nej, den løn Herren har lovet - vil i så fald udeblive! (Matt 6,5-7). Den eneste ros, vi da kan forvente, er den vi får fra de mennesker, vi optræder for!
Der findes også dem, der spilder deres tid med at underholde og fortælle Gud om ting, han udmærket kender til i forvejen!! Mon ikke Gud, mange gange, har haft lyst til at stoppe den lange talestrøm og spørge os ligeud: Hvad er det egentlig, du søger, siden du er kommet i audiens hos mig? Vil du virkelig bruge din tid på at være mit øje og min mund og fortælle mig ting, jeg i forvejen er informeret om… eller kommer du i et bestemt ærinde?
Nej, Kristen... opsøg ikke vores store Verdenshersker for ingenting - fat dig præcist og bed af et inderligt hjerte. For sand bøn måles kun efter vægt - i forhold til dens egentlige indhold og substans - den måles ikke efter længde. Et enkelt suk kan derfor være mere effektivt end en lang og velformuleret bøn. Spild ikke din tid på nyttesløse bønner, min Kære - udøs i stedet dit hjerte for ham, der så gerne kommer dig i møde - og ikke mindst: Adlyd ham i alle ting - som et lydigt barn adlyder sin far!
Lad dit motto altid være:
Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.
Jeg har svoret, og det står jeg ved, at jeg vil holde dine retfærdige bud (Sal 119,105-106)
Først da kan du løfte dit hoved i stor frimodighed og med din mund bede om hvad som helst - og du skal få det!
Dagens citat:
At bede - og samtidig synde - vil aldrig kunne forenes i det samme hjerte. Bøn burde regere i den kristnes hjerte, for den er i stand til at fortære synd - hvorimod synd er i stand til at kvæle bønnen, og dermed vort åndelige liv! Vi bør derfor bede, så snart vi føler for det - for det ville være syndigt at forsømme en så betydningsfuld mulighed for at sejre. Selv når kødet tager over, bør vi bede - eller når vores følelser løber af med os - for det kan let gå hen og blive direkte farligt for en kristen at forblive i så usund en tilstand!