Hvilken himmelvid forskel der findes mellem de troende, der befinder sig på grænsen til Himmeriget - og så dem, der befinder sig hernede…! Hernede er vi født til at arbejde og føle træthed - men i udødelighedens land er udmattelse et ukendt begreb. I vores beslutning om at tjene Jesus, viser det sig nemlig ofte, at vores styrke slet ikke altid står mål med vores lyst til at tjene Herren, og derfor råber vi ofte: Hjælp os, Herre, til at tjene dig!
Og hvis vi virkelig er aktive i Herrens tjeneste, vil vores arbejde hurtigt tage om sig - og selvom viljen er der, slår kræfterne ikke altid til… derfor er det, at vi til sidst råber: Herre, vi er langt fra trætte af arbejdet - men vi er trætte i arbejdet!
Er det sådan, du har det, Kristen? Så fortvivl ikke - for denne tunge følelse af udmattelse vil ikke vare ved! Solen nærmer sig snart horisonten, hvor vi en dag skal opstå til en langt større stråleglans, end vi i vores vildeste fantasi kan forestille os! I det himmelske land - hvor alle de hellige tjener Gud dag og nat - skal vi aldrig mere mærke til udkørthed og træthed - for her vil vi samtidig opleve at kunne hvile fra vores gerninger (Åb 7,9-17; 14,13).
Hernede finder vi kun delvis hvile, men i Guds Stad er hvilen fuldkommen. Hernede er vi altid på farten, og vi føler - langt fra - at målet er nået, men i Himmeriget hviler alle.
Den, som endnu ikke kender til denne tilstand, må til gengæld gøre op med sit forhold til dét at tjene Herren. For du er endnu ikke nået til det himmelske land, og derfor forventer Herren, at du bruger dine talenter til hans navns ære! Her kan du ikke bare grave dine betroede talenter ned og forvente ingenting at lave. Dovenskab har aldrig været i høj kurs hos Gud… den anses snarere som en forbandelse, der ikke er i stand til at bringe Herrens velsignelse over vort liv…
Her må vi ikke glemme, at selv vore allerstørste glæder på denne jord, alle bærer betegnelsen "dødsdømt" over sig... alle vore skønne blomster og jordiske tiltag vil en dag visne bort… og når vores bæger skal tømmes for sidste gang, vil ikke engang bundfaldet blive tilbage… også vores nærmeste familie og bedste venner skal dødens pile en dag fælde! Kun det, du gjorde for Herren, vil stå tilbage! (Fil 3,12-4,1).
Ja, selv de allermest minderige dage i vores jordiske liv vil alle bære nattens skygge med sig - for al den glæde og lykke, som vi mødte her i livet, skal en dag ebbe ud. Sangen og musikken skal en dag forstumme - og mennesker, vi var knyttet til, skal en dag forsvinde... ja, på den dag skal alt tages fra os!
Men i den Himmelske Stad er alting udødeligt! Her skal den himmelske musik aldrig forstumme, fordi de himmelske instrumenter ikke danner rust... ja, også den krone, vi skal modtage som belønning for vores hårde arbejde, er uvisnelig. På den dag skal vores øjne se alting klart... vores stemme skal lyde afgjort og bestemt, og hjertet skal forblive stærkt - uden at vakle. På den dag skal alt det kødelige forgå, og det dødelige skal helt og aldeles opsluges i en evig fryd og glæde.
Å, du lykkelige dag! Hvilken frydefuld dag det bliver, når døden, for evigt, opsluges af livet, og den evige sabbat begynder!!
Dagens citat:
Kære kristen, når du engang forlader denne verden, vil du da være kendt som en, der investerede dine skatte i himlen? (Matt 6,19-21). Husk på, at Himmerigets glæder en dag vil kompensere for al den jordiske sorg, du måtte gå igennem på din livsvandring. Hvor sødmefuld vil hvilen dog ikke føles efter alt det hårde arbejde?! Ja, hvor sødmefuld vil Himmeriget dog ikke være, når først vores jordiske livsrejse en dag er omme, og vi når til den Himmelske by, hvor der hverken er brug for sol eller måne, fordi Guds og Lammets herlighed vil være dens lys. Ja, Himlen vil godtgøre os ethvert tab, vi end måtte lide, for at vinde en plads der - men intet kan godtgøre os tabet af Himlen!