En sand overgiven kristen elsker Jesus med en mere dyb og inderlig kærlighed, end han nogensinde tør vise noget andet menneske i denne verden. En sådan hellig vil hellere risikere at miste sin far eller mor eller sine børn - end at skilles fra Kristus. Alle former for verdslig komfort agter han derfor for intet, i forhold til dét at leve Jesu hjerte nær! Han sætter derfor gerne sine egne personlige behov til side, for sin Herres skyld - og kan, på ingen måde, overtales til at forråde ham.
For hvor er det dog en sølle og ussel kærlighed, der har det med at svinde hen, lige så snart prøvelsens ild indfinder sig! Og hvorfor? Fordi det en kendsgerning, at kun en sand og trofast kristen er i stand til at eje en kærlighedstrøm, der går langt dybere, og som aldrig svinder hen - heller ikke selv om det betyder smertelige tab for ham!
Mange onde kræfter - både i denne verden og i himmelrummet - arbejder ihærdigt på at adskille den trofaste kristne fra hans Herre - men alle disse forsøg og anstrengelser er - og vil altid være - forgæves! Hverken gods eller guld eller verdens yndest... eller menneskers ære... eller omverdenens vrede, trusler eller udelukkelse har kunnet afstedkomme noget som helst! (Hebr 11,17-39). Det skyldes, at denne guddommelige forbindelse ikke er et engangs-eventyr! Nej, dette bånd er knyttet sammen af noget langt stærkere end døden - og som ikke engang denne verdens magter vil være i stand til at skille ad! (Rom 8,28-39).
Hverken mennesker eller djævle har kunnet fatte og forstå, hvad det er, som driver en sådan kristen! - Nej, de har ikke været i stand til at finde frem til nøglen til denne ubrydelige forbindelse! Aldrig har Satan været så magtesløs i sin sammensværgelse og i sine forsøg på at adskille de hjerter, som er guddommeligt sammenføjet i Jesus, som er Kærligheden selv.
I dagens skriftsted står der skrevet:
Med rette elsker de dig (Høj 1,4)
- og hvor er det dog sandt!
Og her kan intensiteten i den kristnes kærlighed ikke altid bedømmes ud fra det, man ser på ydersiden - men mere ud fra den længsel, som findes i hjertet. For er det ikke en daglig sorg for dig, Kristen, at du ikke er i stand til at elske ham endnu mere?
Findes der ikke et inderligt ønske i dit hjerte om at kunne indeholde en langt større kærlighed til ham, hvor du glemmer dig selv - og i kærlighed begynder at række længere ud til en fortabt verden... den verden, som din elskede Herre døde for?!
Ligesom tidligere tiders kristne sukker og græder vi også over vores egen mangelfuldhed: Om dog bare vores kærlighed kunne nå hele vejen rundt om jorden, for din skyld, Herre! Men her må vi indrømme, at uanset hvor langt vores kærlighed rækker, er den kun som en dråbe i en spand vand - i sammenligning med det, Jesus fortjener. Når vi bedømmer vores egen kærlighed, ud fra vores egen standard, kan den virke utrolig dyb. Og dog fortjener han langt mere! Derfor sukker vi i vort hjerte:
Om jeg dog blot kunne samle al min kærlighed sammen, og bringe den til dig, min Herre - for du er helt igennem skøn!!
Dagens citat:
Det mest passende svar på Guds vidunderlige kærlighed til os, er at vi elsker ham tilbage - af hele vores hjerte og af hele vores sjæl! Intet menneske elsker Gud så inderligt som den, der frygter at forsynde sig imod ham! Vælg derfor at stole på ham, under alle forhold, Kristen - også når tiderne er onde! For ikke en spurv falder til jorden, uden Gud er med den. Derfor bør du ikke kun synes, at det er på sin plads, at du priser din Herre for hans nåde, når dit helbred er i top, Kristen - nej, sørg samtidig for også at gøre det, når du bliver syg - for så er der større sandsynlighed for, at din lovprisning er helt igennem ægte!