På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes... (Matt 12,37)
Spørg derfor dig selv, Kristen: Er jeg i stand til at tøjle min tunge? Eller styrer min tunge mig? Hvad flyder mit hjerte egentlig over med? Løber min mund over med negativ tale - eller har jeg, med Guds hjælp, gjort min mund til et friskt kildevæld, som er værdsat og til velsignelse for andre? (Luk 6,43-45)
Når en læge skal vurdere din tilstand, vil han bede dig række tungen ud for at kunne bedømme dit helbred! På samme måde kan man bedømme din indre karakter ved at betragte din tunges tilstand! For er den ikke sat i brand af Gud, må den nødvendigvis være sat i brand af Helvede, ikk'?!
Ja, vores tunge er et mægtigt våben og et stærkt redskab, vi kan bruge til velsignelse eller forbandelse. Med vores tunge er vi i stand til at lægge alting øde - hvilket kan få alvorlige konsekvenser for vores trosliv. Når det sker, kan en følelse af modløshed hurtigt udvikle sig til negativ tale, hvor vi med undergravende ord stiller spørgsmål ved Guds almagt - og dermed kvæler troen på de dyrebare løfter, Gud skænkede os!
Måske er du selv udsat for onde tunger... du er måske selv blevet et mobbeoffer - udsat for skånselsløs bagtalelse bag din ryg?! Hvordan skal du takle det...? Skal du bare give igen af samme skuffe... eller skal du bære det med sorg i sindet? Et godt råd er altid at vende det døve øre til, min Kære - for også Jesus blev bagtalt - og hvad angik fjendtlige angreb på egen person, sagde han blot:
Enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse... (Luk 12,10)
Hvis du vil gå i Jesu fodspor, må du velsigne og ikke forbande! For midt i alt det svære viser Jesus os, at forfølgelse - for troens skyld - er de kristnes adelsmærke. Her indprenter Jesus os, at vi aldrig må give os hen til hadefulde følelser og ønsker om hævn - for alt det, der overgår os, giver os jo status som fortidens profeter og vil en dag bringe os en stor løn i himlen:
Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne... ... Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter. (Luk 6,22-26)
Lad os derfor nægte at falde i modløshedens sump, Kristen! Lad os i stedet støde den ånd af forkastelse bort, der prøver at fange os ind! For så kan vi, med stor frimodighed, sige til enhver, der taler ondt om os:
Jeg kan ikke bestemme over dig... og du er selv herre over din egen onde tunge - men jeg er til gengæld herre over mine egne ører. Du kan derfor sige og mene nøjagtigt, hvad du vil - men jeg kan heldigvis også selv bestemme, HVAD jeg vil lytte til!!
Tale er sølv, men tavshed er guld, siger et gammelt ordsprog - og hvor er det dog sandt! For den, der taler for meget, har lettere ved at forsynde sig! (Ordspr 10,19; 17,27; 18,1-2). Her giver din næste ikke meget for din tro, hvis ikke du udviser den i praksis! Husk på, at du er sendt ud for at være et lys for andre - og lys gør, som bekendt, ikke brug af store og mange ord - nej, det skinner bare! Så lad dine ord være få!
Men når du så taler, så lad din tunge være til velsignelse for dine medmennesker... giv - så skal der gives dig! Og når du deler Evangeliet med de fortabte, så de får den medicin, der kan kurere deres alvorlige tilstand - så tal til dem i kærlighed... ja, kom lidt sukker på skeen, for så vil medicinen glide meget lettere ned!
Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med (Luk 6,45)
Kristen, bedøm derfor dig selv i dag, og bed om at din mund må være et velsignelsens bæger, som andre kan drikke af!
Dagens citat:
”På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes”, siger Jesus. Hvis vores læber ikke taler, hvad ret er… dvs. sandt og retfærdigt… hvis vores tunge ikke er saltet og helliget, kan vi ikke gøre krav på de privilegier, der er beskrevet i Guds Ord. Gud give, at vi med vores ord kan bevise, at Herren har fornyet os i vores indre menneske. Det gælder også det at sladre om andre. Det er jo en kendsgerning, at man i Menigheden er langt bedre til at sladre om andres synd - end at konfrontere dem, der forsynder sig og forlange, at det må høre op (Matt 12,37; Matt 18,15)