Mit nye hjemmetræningscenter I denne tid hvor vi alle tager vores forholdsregler i det daglige, så vi ikke bliver syge med den forfærdeligt smitsomme virus, som er i omløb, undrer det mig ærligt talt, at der fortsat er så mange mennesker, som benytter fitnesscentre.
Jeg er ikke ekspert i virus, men umiddelbart tænker jeg, at et fitnesscenter er et sted, hvor den slags har rigtigt gode betingelser for at blive spredt.
Jeg er hverken gammel eller udsat på helbredet, men har dog alligevel besluttet, at jeg ikke vil tage nogen chancer. Derfor har jeg opsagt mit medlemskab i det center, hvor jeg har dyrket fitness og styrketrænet i adskillige år, for i stedet at bruge de penge, som jeg sparer, på at opbygge mit eget lille center derhjemme.
Min første investering var en træningselastik. Og hvorfor så det, tænker du måske? Fordi jeg jo skulle starte et sted... ;-) Men også fordi jeg faktisk er ret stor fan af træningselastikker, som gør det muligt for mig at foretage en lang række gode og funktionelle øvelser. Jeg styrketræner ikke med mit elastik – der er simpelthen ikke nok modstand til, at det giver mening – men jeg benytter det i høj grad til opvarmning inden og udstrækning efter træning.
Jeg havde et gammel og mørt træningselastik liggende under min seng derhjemme, men jeg var ærligt talt nervøs for, om det ville ende med at springe ved første udspænding, hvorfor jeg valgt at smide det ud og investere i et nyt. Mit næste køb var et af de større – nemlig en træningsmaskine, hvor jeg kan få trænet mere eller mindre hele min krop. Jeg er egentlig normalt mest til styrketræne med frivægt, men jeg fik et rigtigt godt tilbud på en rigtig fin maskine og kunne derfor ikke sige nej. Nu må vi så se, om jeg får den brugt, eller om den bare ender med at stå og fylde i træningslokalet.
Mit vigtigste og seneste køb var et stort sæt håndvægte. Jeg tror jeg har omkring 10-15 stk. stående på det medfølgende stativ. Du har helt ret, hvis du tænker, at det er alt, alt for mange. Igen var der dog tale om et meget fornuftigt tilbud. Min plan var ellers at investere i et sæt justerbare håndvægte, så jeg kunne nøjes med et par vægstænger og selv udskifte vægtskiverne efter behov – men sådan gik det altså ikke.
Som du måske kan høre, er der allerede fint med udstyr i mit arsenal. Jeg forventer at udbygge samlingen yderligere i en snarlig fremtid og holder dig naturligvis opdateret på mine indkøb undervejs.