BOX-CUT-produkterne er opfundet og udviklet af bygningsstruktør Tommy Dahlgaard. Tommy har i mange år arbejdet for diverse byggefirmaer, hvor han på egen krop har oplevet, hvor hårdt og slidsomt det kan være at arbejde på byggepladserne - i form af mange løft, skub, træk og dårlige arbejdsstillinger. Her begyndte tankerne om, at "det må kunne gøres på en mere skånsom og effektiv måde" at dukke op.
Mange tanker, løsningsideer og prototyper senere kunne Tommy præsentere den første bevægelige klippekasse på markedet., hvilket samtidig blev starten på firmaet BOX-CUT. Sidenhen er der også udviklet en særlig bindebuk, og der arbejdes videre med at udvikle flere innovative løsninger og produkter, der både kan forbedre arbejdsmiljøet og øge effektiviteten på byggepladserne.