Et af de mest almindelige spørgsmål, som der bliver stillet om Bibelen, har at gøre med et af de ti bud; nemlig det sjette bud, der forbyder os "at begå drab". Hvis du, for et øjeblik ser bort fra at tage livet af et dyr, ser det ud til, at spørgsmålet om drab (at tage livet af et menneske) er enkelt og ligetil. En nærmere undersøgelse af den hebraiske grundtekst viser et mere nuanceret billede. Det vil jeg gerne forklare:
De fleste engelske bibler, især King James-version, oversætter det sjette bud på denne måde "Du må ikke dræbe" (2 Mos 20,13). Det svarer til den danske oversættelse: "Du må ikke begå drab" – hvilket er er upræcis oversættelse. Den hebraiske tekst, som ligger til grund for den engelske oversættelse, kommer med et mere præcist alternativ: "Du må ikke myrde".
Man kan udtrykke dette etiske spørgsmål på denne måde: Ethvert mord et drab, men ikke alle drab er mord. – dvs. at der er forskel på, om et drab sker med eller uden en gyldig grund. Det hebraiske ord: at myrde (לרצח) - kan kun forstås som et uberettiget drab. Og det er det ord, som står i grundteksten i det sjette bud.
Den hebraiske ord: at dræbe (להרוג) - kan betyde, at man dræber enten uberettiget eller berettiget. Et berettiget drab kan f.eks. være gjort i selvforsvar, eller det kan være en dødsstraf, som er fastsat af domstolen.
Med denne indsigt i tankerne bliver spørgsmålet mere enkelt. Svaret er, at ordet myrde er brugt i grundteksten. At dræbe har en bredere definition.
Forbyder Gud mord? Svaret er absolut ja - men under visse ekstraordinære forhold tillader han drab.
