De fleste kristne mener, at det nye testamente fortæller os, at det jødiske folk, som helhed, forkastede Jesus. Men er det nu også det, der står? Den bibeltekst, som bruges til at bevise "alle jøder afviste Jesus", kommer fra den traditionelle og misvisende læsning af Johannes-evangeliet. Oversættelsen fra den oprindelige græske tekst, stemmer godt overens med den danske oversættelse, hvor vi læser:
Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham (Joh 1,11).
Den almindelige fortolkning er, at det drejer sig om HELE den jødiske befolkning fra det første århundrede. Men dette er ikke korrekt.
For det første tager denne tolkning ikke højde for originaltekstens grammatik:
”Sit eget” (som han kom til) er intetkøn (τὰ ἴδια), mens ”hans egne”, som ikke tog imod er hankøn (οἱ ἴδιοι). Dette viser at ”sit eget”, og ”hans egne”, ikke taler om den samme gruppe af mennesker.
For det andet ignoreres det faktum, at ordet (Ἰουδαῖοι), der er brugt i Johannesevangeliet, traditionelt er blevet oversat med "jøderne". Det betyder ikke mennesker med den jødiske tro, som mange ellers forstår det. Den primære betydning af dette ord er judæere eller de ledende i Judæa.
Hvis vi læser det nye testamente med dette i tankerne, vil vi se, at disse oplysninger bakker op om den tolkning, at Jesus kom til verden som helhed, men hans egne udvalgte tog ikke imod ham. Det er dog en kendsgerning, at det var de religiøse ledere, der gik foran med at forkaste Jesus – dem som, ud fra Skrifterne, burde have forstået, at Jesus var den ventede Messias.
Det var ikke HELE befolkningen, der forkastede Jesus, for alle de ”næsten tre tusind mennesker”, som blev ”føjet til” på pinsedagen, var alle jøder (Apg 2,41), og ”Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst” - også her var der tale om jøder, som blev ”føjet til”.
Biblen fortæller os, at ”... hele folket hang ved ham for at høre ham” (Luk 12,48), men det fik deres ledere forpurret, fordi de var misundelige (Matt 27,18; Mark 7,22; Mark 15,10).
Det Nye Testamente viser os, at der er et dække over Israel – til åndelig gavn for andre nationer. Men Det Nye Testamente hævder aldrig, at den jødiske befolkning - som helhed - forkastede Jesus. Det spørgsmål, som optog Apostlen Paulus var, hvorfor ikke alle jøder troede på Jesus? Han formulerede det på denne måde:
Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! ... Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde (Rom 11,1-5).
