»Hagar« betegner bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem (Gal 4,25).
Men hvorfor lige netop Bjerget Sinaj?
Ismaelitterne (Hagars efterkommere) blev opkaldt efter Abrahams ældste søn, Ismael og omfattede efterhånden en række folkeslag, som bosatte sig i den syrisk-arabiske ørken. Som tiden gik, blandede de sig med andre arabiske folkeslag og blev sammen med dem kaldt for Nabatæere.
Når Paulus skriver, at "Hagar betegner bjerget Sinaj i Arabien", så skal vi tænke på, at det lige så godt kan oversættes med, at "Bjerget Hagar betegner Sinaj i Arabien". Dette er den mest logiske oversættelse - for Hagar har absolut intet at gøre med Bjerget Sinaj, hvor Loven blev givet. Paulus skriver selv, at der her er tale om en billedtale. "Bjerget Hagar" er derfor et billede på "Bjerget Kybele", som begge betød afgudsdyrkelse - for også Arabien havde deres afguder.
»Hagar« ... svarer til det nuværende Jerusalem (Gal 4,25).
... for Jerusalem var under trældom under Romerrigets afguder og under de forpligtelser, jøderne blev pålagt pga. disse.
Paulus budskab til galaterne var altså, at de skulle vælge side – de kunne ikke stå med et ben i hver lejr. Ville de vælge afguderne, som billedlig talt var ”Moder Bjerg”? Eller ville de vælge Israels Gud? De kunne ikke retfærdiggøres hverken ved afguderne eller ved omskærelsen. For retfærdiggørelsen sker ene og alene ved Jesu Kristi blod fra Golgata.
Men hvis det virkelig var det han mente, hvorfor skrev han det så ikke bare ligeud?
Her skal vi tænke på, at Paulus ikke bare kunne tale "ligeud af posen" - for han talte imod Romerrigets guder, og det kunne få alvorlige konsekvenser for ham, hvis brevet faldt i de forkerte hænder. Derfor var han nødt til at bruge en billedtale, som han vidste, at galaterne ville forstå.
Men ... siger Paulus, forsøg ikke at blive jøder. I er hedninger af fødsel - men også til jer, og til hedningerne i det hele taget, har Gud givet fantastiske løfter... LÆS MERE HER (kommer snart)
