Hvis vi vil forstå kristendommen ret, må vi se på, hvordan Jøderne forstår Skrifterne. Men problemet er, at de har flere forskellige måder at tolke Biblen på. Det er derfor vigtigt, at vi ved hvilken del af Jødedommen, vi skal lytte til. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Jesus klandrede farisæerne for deres måde at håndtere Loven på. Men hvad var det egentlig, der gik galt?
Da jøderne blev ført i eksil i Babylon, havde de ikke længere et sted at bringe deres ofre og få syndstilgivelse – heller ikke Ypperstepræsten kunne, på den store forsoningsdag, træde ind i det allerhelligste.
Dermed opstod rabbinismen. For Rabbinerne begyndte – bevidst eller ubevidst – at skabe et lovkompleks, der ville binde jøderne sammen, mens de var i eksil. I løbet af mange århundreder opstod der bla. den tanke, at jøderne kunne få et ret forhold til Gud ved hjælp af gerninger. Man begyndte at fokusere mere på, hvad Rabbinerne sagde, end hvad Skriften sagde.
Disse tolkninger blev kendt som den mundtlige lov (Talmud), som i mange kredse fik lige så stor betydning som Skriften – ja, nogle gange endda større betydning. Det er årsagen til, at ikke kun Jesus talte imod deres menneskeskabte tro:
”… forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud” (Matt 15,9+Mark 7,7)
– men dette blev også påtalt af profeterne i det gamle testamente, hvor Esajas siger:
Herren siger: ”Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, og deres gudsfrygt er tillærte menneskebud; derfor vil jeg stadig behandle dette folk på underlig og sælsom måde, de vises visdom skal ødelægges, de kloges klogskab tilintetgøres” (Es 29,13-14)
Vi ser et godt eksempel på dette, da Jesu disciple blev anklaget for at spise korn på marken på en sabbatsdag – det blev, af Rabbinerne, anset for at være det samme som at høste. Her havde Rabbinerne opstillet 39 forskellige ting, der ikke måtte udføres på en sabbat – deriblandt syning, høstarbejde, spinding, at sy to sting, at jage en gazelle, at skrive to breve, at tænde ild, at bringe noget fra et sted til et andet, at binde eller løse knuder.
Disse bud var så igen underbygget med nye bud. Fx: Hvad vil det sige at binde en knude? Resultatet var: ”således må en mand ikke på en sabbat komme flere druer i en druepresse, der allerede indeholder druer, for det er at binde en knude”.
At rabbinismen var til stede på Jesu tid ser vi bla. da Jesus, af farisæerne, blev spurgt, om det er tilladt for en mand at skille sig fra sin hustru ”af en hvilken som helst grund”? (Matt 19,3) For rabbinerne havde mange forskellige tolkninger. Fx mente nogle rabbinere, at man kunne skille sig, hvis ægtefællen snorkede for meget – eller hvis vedkommende indsamlede gødning – eller hvis manden var impotent eller fik en frastødende sygdom
