Israel har altid vidst, at de skulle dele deres velsignelse med hedningerne. Derfor har det altid været muligt for enhver, som ville gå ind på betingelserne, at knytte sig til Guds folk. Vi ser da allerede, da Israel forlod Egypten. For da var der en stor broget flok, som fulgte med (2 Mos 12,38).
Jøderne baserer denne åbenhed på de ord, som blev talt til Abraham:
”… I dig skal alle jordens slægter velsignes” (1 Mos. 12,3)
Da Templet i Jerusalem blev indviet, skete det under Løvhyttefesten, og her bad Kong Salomo for, at Gud ville høre folkeslagenes bønner ved Templet:
Også når de fremmede, som ikke hører til dit folk Israel, men kommer fra et fjernt land for dit store navns skyld og for din stærke hånds og din løftede arms skyld, kommer og beder vendt mod dette hus, så hør fra himlen, hvor du bor, og gør, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle jordens folk skal kende dit navn og frygte dig ligesom dit folk Israel og forstå, at dit navn er udråbt over dette hus, som jeg har bygget (2 Krøn 6,32-33).
I Talmud (Overleveringen) fortælles det, at der blev bragt 70 ofre under Løvhyttefesten - et for hver af verdens 70 nationer. Det blev gjort for at dele Guds velsignelse - til ikke bare med hinanden, men med hele verden, som Gud havde sagt til Abraham.
Derfor er løvhyttefesten, den fest, der på en særlig måde, der knytter jøderne og folk fra hele verden sammen.
KLIK PÅ BILLEDERNE ELLER LÆS MERE OM LØVHYTTEFESTEN HER