I GPF ønsker vi at skabe mulighed for flere udendørsaktiviteter med det formål, at øge medlemmernes men også borgernes mulighed for at være aktive og dyrke motion.
Vi har derfor arbejdet på, at få etableret et udendørs aktivitets- og træningsområde placeret mellem Præstø Multicenter og Præstø Skole. Anlægget er opført og indviet den 4. marts 2023.
Udendørs anlægget er åbent døgnet rundt for alle motionsglade borgere i byen - uanset om man er del af den organiserede idræt, bedst kan lide selvtræning eller er elev på skolen. Men særligt er vi glade for, at kunne tilbyde egne medlemmer nye muligheder under åben himmel ved organiseret holdtræning året rundt.