DK2020 er et klimapartnerskab mellem KL, Danske Regioner og Realdania. Aftalen giver konkrete pejlemærker og målsætninger, som de grønne visioner kan kobles op på. Som en del af DK2020 skal hver kommune lave en klimahandleplan, som bl.a. skal vise, hvordan kommunen som geografisk område senest i 2050 vil opnå en netto nul-udledning af CO2 og hvordan kommunen vil tilpasse og forberede sig til klimaforandringerne, så området er rustet til bl.a. mere regn.