Projektbeskrivelse:
Karlby Enge - et lavbundsprojekt





Kort præsentation



Syddjurs Kommune er ved at undersøge mulighederne for at realisere lavbundsprojektet Karlby Enge.

Pt pågår forhandlinger mellem landbrugsstyrelsen og lodsejerne om kompensation.


Projektområdet er på ca. 162 ha.


Realisering af projektet vil betyde en reduktion af CO2 udledningen med 3.495,5 ton pr. år, hvilket svarer til ca. 550 Syddjurs-borgeres årlige CO2 udledning.


Endvidere reducerer projektet udledningen af kvælstof til Randers Fjord med ca. 50 kg N/ha svarende til 8.106 kg årligt.


Projektet er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne. Yderligere oplysninger om dette findes her https://ec.europa.eu/agriculture/index_da Projektrapport kan ses på https://www.syddjurs.dk/sag/17/10530





Kortet viser projektområdet.



Anlægsarbejdet



Anlægsarbejdet påbegynder vi tirsdag den 7 juni 2022.


Udgangspunkter er, at de mindre opgaver udføres i juni og de større opgaver i august, igen under hensyntagen til vejret og fremdrift. Så der kan, hvis vejret er imod os, blive byttet lidt rundt.


I uge 29-30 udføres der ikke anlægsarbejde.


Der vil blive arbejdsplads, hvor Nørreled går over i projektområdet og tilsvarende nedenfor Rugtorvet. Anlægsarbejdet er inddelt i 5 delområder, hvor de 4 områder er anlægsarbejde i randen af projektområdet: Område 1 er omkring Nørreled, område 2 er fra vestre Karlby grøft til Rugtorvet. Område 3 er Rugtorvet og område 4 er langs Rosenholm Skov. Område 5 er anlægsarbejde ud i projektområdet. Rækkefølgen af arbejdet i områderne er endnu ikke fastlagt - udover, at område 5 tages til sidst.


Vi håber på forståelse for, at der kan blive lidt gener fra anlægsarbejdet med bl.a. støj. Projektet er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne.