Aktuelt

På en strækning i Mårup Møllebæk udførte Syddjurs Kommune i samarbejde med Grenå Sportsfisker-forening i efteråret 2021 et forsøg med pæle til at skabe fysisk variation på en vandløbsstrækning igennem skoven.

Vandløbet fremstod som en sandørken, bl.a fordi vandløbet var for bredt, så bunden var hævet af sandaflejringen. Som det fremgår af billederne, virker det. Der er igen kommet lidt fart i vandet, så grusbunden titter frem, og vandløbet kan friholde sig selv. Dette er en gevinst både for naturen og vandafledningen, så et godt eksempel på, at variation i vandløbene er win-win.

Samme tiltag kan laves med grøden på de lysåbne strækninger.

Sand er den største udfordring for vandløbene i Syddjurs både i forhold til miljø og vandafledning. Problemet skal selvfølgelig først og fremmes løses ved kilderne til sandet, men vi kan via bl.a. grøden skabe variation og kraft i strømrenden, så sandproblemet nedbringes til gavn for naturen og vandafledningen. Syddjurs Kommune vil i år i nogle forsøgsvandløb forsøge med ændret vedligeholdelse, hvor vi går væk fra at slå grøden i bund 1-2 gange om året, og i stedet nænsomt luge ud flere gange i grøden i strømrenden, så der skabes bedre gennemstrømning og fysisk variation.

Lavbundsprojektet sættes midlertidigt i bero, da det afventer en afklaring fra Landbrugsstyrelsen om en række kommende ændringer af kompensations-mulighederne for lodsejerne i projektområdet.

Uklarheden vedrører hovedsageligt arealer med naturbeskyttelse (§3-arealer), hvor lodsejeren ønsker at fastholde ejerskabet efter projektets etablering. Derudover er der ændringer på vej vedr. kompensationsudbetalingen for at fastholde sine arealer, som forventes ændret til en engangskompensation.

En stor del af projektarealet i Bendstrup Enge er arealer med naturbeskyttelse (§3-arealer). Der har i de indledende forhandlinger været en positiv holdning til projektet. Vi forventer derfor at genoptage forhandlingerne, når der foreligger den nødvendige afklaring af reglerne for en-gangskompensation herunder mulighed for kompensation til §3 arealer.

Vi håber på den nødvendige afklaring hen over sommeren. Derefter er det Syddjurs Kommunes hensigt at invitere til et nyt informationsmøde og genoptage dialogen med lodsejerne i projektområdet. Vi håber på at kunne afholde informationsmødet i september eller oktober. Der er stadig behov for jord til erstatning for dem, som skal aflevere jord i projektet. Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har kendskab til eller forslag til jord, der kan indgå som erstatningsjord i en jordfordeling. Og hvis nogle går med overvejelser om helt eller delvist at sælge ejendommen, er I meget velkomne til at kontakte jordfordelingsplanlæggeren for en drøftelse af mulighederne.

Vandløbsprojektet på det øvre stykke af Tendrup Bæk ved Bækdalen i Hornslet giver flere gevinster. Vi klimasikrer bygninger tæt på bækken, giver bedre adgang til naturen og så får fiskene bedre forhold i form af fiskeskjul og gydegrus. Arbejdet laver vi i oktober 2021. Senere etablerer Syddjurs Spildevand en regnvandssø for at klimasikre området yderligere.

Helt tilbage i 1991 vedtog Folketinget en ændring af vandløbslovens § 69 om bræmmer langs vandløb og søer, som trådte i kraft den 1. juli 1992. Bestemmelsen betyder bl.a., at dyrkning, jordbehandling, plantning, ændringer i terræn, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer.

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet eller søen. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv., bl.a. i forbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner. En stabil bred medfører, at tilførslen af sand og jord til vandløb og søer nedbringes, dels fordi bredden beskyttes mod udskridning, dels fordi bræmmens planter virker som et filter ved overfladisk afstrømning fra markerne.

På grund af klimaforandringerne og de deraf større og hyppigere regnskyl, har kloakkens kapacitet været under hyppigere pres, hvilket har betydet overløb af urenset spildevand til vandløb længere nedstrøms i systemet og opstuvning af kloakvand i folks kældre.

Syddjurs Kommune vedligeholder mere en 300 km vandløbsstrækning. Vedligeholdelsens omfang er beskrevet i et regulativ for hvert vandløb, som du kan finde på kommunens hjemmeside. Vedligeholdelsen sker for at sikre og fremme de fastsatte krav til vandløbets afvandingsevne og miljøforhold. Vedligeholdelsen sker endvidere for at efterleve de nationale (EU) krav til vandløbets miljømålsætninger. Vedligeholdelsen omfatter som regel grødeskæring og opgravning af bundmateriale (sand og slam) samt spuling af rørlagte vandløb. Vedligeholdelsen udføres enten af kommunens egen Vej & Ejendomsservice eller af eksterne specialistfirmaer.

Udledning af kemikalier, olie og malingsrester skader vores vandløb. Vandløbene har normalt et livligt mylder af fisk og smådyr. Desværre bliver dyrelivet igen og igen alvorligt skadet på grund af udledninger via regnvandsristene.

Syddjurs Kommune registrerer desværre hvert år udledninger af kemikalier til vandløbene med smådyrs- og fiskedød til følge.

Så husk, at når du leder sæbe og kemikalier i regnvandskloakken, så skader du vandmiljøet og dermed vores fisk.

Derfor finder du blå fisk ved regnvandsristene.

Ovenstående kort viser kommunens vådområdeprojekter, herunder lavbundsprojekter. Kortet viser, hvor Syddjurs Kommune har været/er involveret i projekter. Det seneste - der havde opstartsmøde 30 juni 2021 er "hunden" ved Kolind.

Vandstandsmålinger I Syddjurs Kommune måles vandstanden løbende i en række vandløb.

Der måles i Feldbæk ved Korup Sø, Ryom Å, Kolindsund Nordkanal, Kolindsund Sydkanal, Skod Å, Kol Å, Øksenmølle Bæk og Alling Å, Hornslet Bæk, Tuekærgrøften, Nimtofte Å, Vibækken (Bækholmen), Havmølle Å, Korup Å, Mårup Å, Pederstrup Å, Skørring Å, Rosenholm Å og i Ebeltoft Havn.

Byrådet har besluttet at omklassificere et antal åbne og rørlagte vandløb i kommunen.

Ved en omklassificering forstås, at et offentligt vandløb – hvor kommunen har vedligeholdelses-pligten – overdrages til bredejerens eget ansvar. Dette proces hedder også en privatisering.

Processen kan også virke den anden vej.

Forud for en privatisering gennemgår kommunens teknikere vandløbets tilstand.

Hvis der er fejl og mangler, skal disse nemlig udbedres inden vandløbet afleveres til bredejeren.