I Danmark er der stor efterspørgsel efter areal - der er planlagt aktiviteter for 1,5 gang Danmarks areal. For at få dette puslespil til at gå op, skal vi se på synergieffekter og multifunktionel anvendelse af arealerne.
Samtidig er der øget bevidsthed i befolkningen om betydningen af øget biodiversitet, renere vandmiljø osv. Så der er store fælles, men også divergerende samfundsinteresser i anvendelsen af arealerne og landskabet.
Multifunktionel areal anvendelse (MAA) handler om at få flest mulige af disse interesser indfriet på en gang. MAA er et godt redskab til at implementere de ønskede målsætninger, eller at gøre kommuneplanen operativ og samtidig opfylde flere af de ønsker, der er i et lokalområde og fra politisk hold.
Syddjurs Kommune arbejder for en multifunktionel anvendelse af arealerne, og faciliteter gerne en proces, som kortlægger og synergi mellem både landbrugets aktiviteter, biodiversitet, miljø, klima, rekreative ønsker, lokal udvikling og attraktiv bosætning. Vi har særlig fokus på at inddrage lokalsamfundet, idet lokal involvering og ejerskab er afgørende for at starte og fastholde forandringsprocesser. Et af de områder, hvor vi arbejder med dette er lavbundsprojekter. Lavbundsprojekter er en del af statens indsats for at opfylde EU’s 2020-mål for klima og energi.
Billedet viser de lavbundsprojekter, som Syddjurs pt er/har været involveret i..