Design
Solcelletaget er designet, så det har et ensformigt udtryk. – Afhængigt af hvor stor effekt der ønskes, kan dele af tagfladen monteres med aktive paneler med solceller, og den resterende tagfalde med tilsvarende passive paneler uden solceller. Derfor får du en visuel flot, hel og ensartet tagflade.
De passive paneler anvendes også ved tilpasning omkring skorsten, skotrender og lignende.
Solcelletaget har ikke noget specialkrav til underkonstruktionen, da det kategoriseres som et let-vægts-tag, med en vægt pr. m2 på kun 18 kg, men det kan være nødvendigt at udlægge ekstra lægter til fastgørelse.
Selve systemet i solcelletaget er designet således, at der anvendes micro-invertere. Herved holdes anlæggets spænding under 60V, og dermed eliminerer muligheden for større lysbuer og andre farer i forbindelse med montage eller drift.
Effekt og drift
Solcellemodulerne er i størrelsen 60 x 120 cm, med en effekt på 130W pr. modul. Dette giver en effekt på mere end 170W pr. m2. Der er dermed tale om højwatts-moduler, hvilket betyder at solcelletaget kan levere et højt antal kWh årligt. Solcelletagets produktion og drift kan overvåges via en APP, som kan hentes fra APP Store eller Google Play.