Se mere her.
Hvis vi fx ser på ordet Torah - så vil det betyde: At se / åbenbare manden – naglet til korset.
Så for Gud er Toraen absolut relevant, fordi den ikke kun indeholder Loven, som mange mener – men også - udover historiefortællingen - er en profetisk tilkendegivelse og åbenbaring af Jesus.
Desuden stammer ord såsom: synd, retfærdighed, tro, nåde osv. alle fra Torahen. Så når fx ordet retfærdighed optræder i Skriften, så skal ordet ses og defineres i sammenhæng med Torahen og den forståelse, der kommer til udtryk der. Torahen har derfor stadig en grundlæggende betydning og relevans for os kristne i dag.
For det andet er vores forståelse af Loven ofte mangelfuld og fyldt med sproglige misforståelser, idet vi sidestiller Loven med Mosebøgerne som helhed.
Denne skade ser vi allerede i den første oversættelse af Biblen, som skete på græsk (Septuaginta). Her blev ordet Torah generelt oversat til det græske ord Nomos (lov).
Ordet Nomos blev oprindelig brugt om ejendomsretten over jord, som var beskyttet ved lov. Senere kom det til at stå for skik og brug. Og i næste omgang kom det til at stå for en decideret lovgivning. Omkring år 500 f. Kr. blev lovene skrevet ned, og herefter kom ordet Nomos til at stå både for de religiøse, de politiske og de humanitære love - i modsætning til det græske ord ethos, som står for de uskrevne regler (skik og brug).
Dette græske ord, Nomos, er brugt ca. 420 gange i Septuaginta (den græske oversættelse). Eftersom Torah kun er brugt ca. 220 gange i det oprindelige hebraiske GT, så siger det sig selv, at Nomos er brugt forkert de resterende ca. 200 gange i den græske oversættelse, hvor det er oversat fra andre ord end Torah (Studiebiblen ord nr. 3037).
Dette græske ord Nomos er altså brugt meget bredt i den første græske oversættelse nogensinde, da den ikke skelnede imellem forskelle, som ellers kommer til udtryk i den hebraiske tekst i Torahen (Mosebøgerne). Dette er meget uheldigt, da det fører til væsentlige misforståelser.
Et eksempel på dette er, at det hebraiske navn for 5. Mosebog er Devarim, som betyder ord, men i den græske oversættelse (Septuaginta) blev navnet på 5. Mosebog oversat til Den Anden Lov (Nomos). Men dette er misvisende, fordi det giver indtryk af, at 5. Mosebog kun indeholder lovstof – hvilket ikke er sandt. For fakta er, at 5. Mosebog indeholder alle Israels pagtmæssige forpligtelser overfor Herren – ikke kun den lovmæssige del.
Denne fejlagtige idé, at Torah og andre beslægtede ord uden videre kunne oversættes til Nomos har smittet af på vores forståelse af Det Nye Testamente. Dette har skabt stor forvirring og uklarhed om, hvad loven egentlig er.
LÆS VIDERE I "ER VI DØDE FRA LOVEN?" DEL 2