Reformationen er en af de vigtigste begivenheder i Europas og verdens historie, og er i virkeligheden Guds indgriben i den mørke middelalder, hvor kirketvang og Inkvisition kendetegnede kristendommen, for mange mennesker.
Men reformationen var ikke blot - som navnet ellers antyder - en tilbagevenden til kirkens oprindelige udgangspunkt. Der blev godt nok ryddet ud i den katolske skuffe, men der blev samtidig ladt gammelt ragelse tilbage, som bla. kirkefædrene havde skabt i form af deres afvigende ubibelske læresætninger, som stadig hang ved hos reformatorerne.
Samtidig banede man vej for en helt ny form for kristendom… nådesteologien opstod – ja, der fremstod en helt ny måde at være kristen på, fremover.
Alt imens man - hos kirkefædrene - ikke havde noget imod at sammenstille lov og evangelium, blev det først ved reformationen, at lov og nåde fik en helt anden definition end tidligere. Det modsatte af ”nåde” blev dermed gjort til ”lov” – og det modsatte af ”lov” blev gjort til ”nåde”.
Men det er jo noget sludder, for i virkeligheden kan det modsatte af ”lov” aldrig være ”nåde” - men ”lovløshed”. Ligsom det modsatte af ”nåde” aldrig kan være ”lov” - men ”unåde”.
Den revolution Gud ønskede at skabe, stoppede pga. Luthers uforløste åndelige liv, som åbnede op for den dæmoniske tanke, at Gud havde bortskaffet sin lov og kun viser os mennesker ubetinget nåde. Vi ser det bla. forrettet i den danske statskirke, hvor nåden bliver uddelt i rigelige mængder til mennesker, som aldrig har omvendt sig for det rette. Det har desværre sat sine spor i form af et stort frafald af de bibelske sandheder og bliver udført at de mennesker, som ikke længere har kærlighed til sandheden.
Også på andre områder fortsatte reformatorerne, hvor Den Katolske Kirke slap, hvilket bla. skete i deres nådesløse forfølgelse af anderledes troende.
Alt dette kan du læse dig frem til her:
